Annonce

Capecitabine "Accord"


Producent: Accord

Indeholder
Capecitabine "Accord" er et celledræbende middel (antimetabolit).

Virksomme stoffer
Capecitabin

Anvendelse

Capecitabine "Accord" anvendes til behandling af kræft i tyktarmen eller til brystkræft, hvor kræften har spredt sig.

Recept på Capecitabine "Accord" må kun udskrives af speciallæger i kræftsygdomme.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Voksne. Dosis beregnes ud fra patientens legemsoverflade: Sædvanligvis 1.250 mg pr. m2 legemsoverflade 2 gange i døgnet i 14 dage efterfulgt af 1 uges pause.



Bemærk:

  • Tabletterne skal synkes hele
  • De skal tages i forbindelse med et måltid eller senest 30 minutter efter et måltid.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-50 ml/min)



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Mundbetændelse, Opkastning
Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder
Kraftesløshed
Nedsat appetit
Almindelige (1-10%)
Afskalning af huden, Betændelse i huden, Forandringer af neglene, Hudkløe, Hududslæt, Hårtab, Plettet udslæt med fortykkelse af huden, Rødme, Tør hud, Ændret farve i huden
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Ledsmerter, Rygsmerter, Smerter i arme og ben
Tåreflåd, Øjenbetændelse
Væskemangel
Depression, Søvnløshed
Forkølelsessymptomer, Hoste, Høfeber, Næseblod, Åndenød
Blødning i mave-tarmkanalen, Fordøjelsesbesvær, Luft fra tarmen, Mundtørhed, Smagsforstyrrelser
Luftvejsinfektion, Virusinfektioner
Feber, Svimmelhed, Søvnlignende sløvhedstilstand
Leverpåvirkning
Hovedpine, Sløvhed, Ændring i hudens følesans
Væskeophobning i fx arme og ben, Årebetændelse
Brystsmerter
Forhøjet galdefarvestof, Vægttab
Ikke almindelige (0,1-1%)
Forvirring, Panikanfald, Talebesvær
Allergiske reaktioner, Væskeophobning i ansigtet
Blodprop i hjertet, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser
Ansigtssmerter, Balanceforstyrrelser, Ophostning af blod
Forstoppelse, Svamp i munden, Tyktarmsbetændelse, Væskeansamling i bughulen
Besvær med at styre arme og ben, Hukommelsesbesvær, Nervebetændelse fx på arme og ben
Betændelse i hudens dybere lag, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder
Dannelse af fedtsvulster, Diabetes, For lidt kalium i blodet, For meget fedt i blodet
Dobbeltsyn, Sløret syn
Besvimelsesanfald, Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne, Forhøjet blodtryk, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk
Øget blødningstendens
Blod i urinen, Udvidet nyrebækken, Ufrivillig vandladning, Urinvejsinfektion
Knoglesmerter, Muskelsvaghed
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Punkteret lunge
Blodforgiftning, Svampeinfektion
Blødning fra skeden
Øresmerter
Sjældne (0,01-0,1%)
Langsom puls
Påvirkning af ekg
Hornhindebetændelse, Hornhindeforandringer
Alvorlig hudreaktion
Dårligt fungerende lever
Kramper i blodkarrene i fx arme og ben
Meget sjældne (under 0,01%)
Hjernebetændelse
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved svær overfølsomhed for fluoruracil (et andet celledræbende middel) pga. risiko for krydsallergi.


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Læs mere om gravide og medicin.

Fertile kvinder og mænd

  • Kvinder i den fødedygtige alder skal benytte sikker prævention under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.
  • Mænd i behandling skal benytte sikker prævention under behandlingen og i mindst 3 måneder efter afslutning af behandlingen.


Amning
Må ikke anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme cellens opbygning af bl.a. DNA (cellens genetiske kode), som herved bliver defekt.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 45-50 minutter.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg eller 500 mg capecitabin.



Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved

  • dårligt fungerende knoglemarv
  • alvorlig hjertesygdom.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Capecitabine "Accord" kan øge virkningen af blodfortyndende midler.
  • Capecitabine "Accord" kan øge virkningen af phenytoin (epilepsimiddel). 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 60 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter150 mg
Pris i kr. 285,25
Pakning 120 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter500 mg
Pris i kr. 354,00

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)

Substitution
filmovertrukne tabletter 150 mg
filmovertrukne tabletter 500 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI