Virksomme stoffer
Anvendelse
Colestyramin "Orifarm" anvendes ved forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sænke patientens kolesteroltal.
Anvendes desuden mod hudkløe ved lever- eller galdevejssygdomme.
Doseringsforslag
Findes som pulver til oral suspension (væske til at drikke).
Voksne
- Sædvanligvis 1-2 breve (4-8 g) 3 gange i døgnet.
- Dosis kan øges gradvist.
- Ved doser over 24 g i døgnet kan optagelsen af fedt påvirkes.
Børn
- Sædvanligvis 1/2 pulver i et brev (2 g) 2 gange i døgnet.
- Hvis det er nødvendigt, kan man gå op til voksendosis.
Bemærk:
- Pulveret røres ud i et glas vand eller anden væske eller blandes med mad.
- Har man taget andre lægemidler, skal der gå mindst 1 time, før man må tage Colestyramin "Orifarm".
- Der skal gå mindst 4 timer, efter man har taget Colestyramin "Orifarm", før man må tage andre lægemidler.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Forstoppelse. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Halsbrand, Kvalme, Luft fra tarmen. Hovedpine. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hæmning af blodets evne til at størkne. Blødning i mave-tarmkanalen, Fedtdiarré, Huller i tænderne, Hæmorideblødning. Leverpåvirkning. Overfølsomhedsreaktioner. D-vitaminmangel, Mangel på A-vitamin. Knogleskørhed, Ledsmerter. Svimmelhed, Ændring i hudens følesans. Anoreksi - nervøs spisevægring. Åndenød. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Betændelse i bugspytkirtlen. |
Ikke kendt. | Folsyremangel. |
- Der er set, at blodets evne til at størkne nedsættes på grund af nedsat optag af vitamin K (ved længerevarende behandling).
- A-vitaminmangel kan resultere i natteblindhed.
- Tilstopning af tarmen er set.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
- Ved stilstoppede galdeveje og blodig diarré bør midlet ikke anvendes.
- Colestyramin "Orifarm" indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Må derfor ikke anvendes af personer med Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).
Særlige advarsler
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Colestyramin "Orifarm" kan hæmme optagelsen af en lang række lægemidler fra tarmen:
- leflunomid (middel mod leddegigt)
- nicotinsyre (kolesterolnedsættende)
- blodtyndende midler
- levothyroxin (stofskiftehormon)
- digoxin (hjertemiddel)
- thiazider (vanddrivende midler)
- epilepsimidler (phenobarbital og valproat)
- benzylpenicillin, tetracyclin (antibiotika)
- NSAID (midler mod smerter).
Det tilrådes derfor at indtage midlerne tidsforskudt mindst 1 time før eller 4 timer efter Colestyramin "Orifarm".
- Colestyramin "Orifarm" kan desuden nedsætte virkningen af folsyre (B-vitamin), D- vitamin og K-vitamin.
- Virkningen af mycophenolsyre og mycophenolatmofetil (midler mod afstødning af organer efter transplantationer) kan mindskes af Colestyramin "Orifarm".
- Colestyramin "Orifarm" kan påvirke optagelsen af fosfattilskud, der tages som tabletter eller kapsler.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker lokalt i tarmen og optages ikke i blodbanen. Midlet binder galdesyrer, som fjernes med afføringen, og dette resulterer i, at kroppens nedbrydning af kolesterol til galdesyrer øges. Kolesterolindholdet i blodet falder således, og herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes.
- Virkningen på kolesterolindholdet indtræder sædvanligvis først efter ca. 1 måneds behandling.
- Virkningen på hudkløe kan forventes efter ca. 1 uge.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
fr. 11. feb. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|