Virksomme stoffer
Anvendelse
Dexavit anvendes ved mange forskellige tilstande - bl.a. ved visse typer kræft, til forebyggelse af kvalme ved kræftbehandling og ved test af binyrebarkfunktionen.
Dexavit anvendes også ved betændelse i led og fx visse vævssygdomme samt ved visse øjensygdomme.
Doseringsforslag
Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre, en muskel eller et led
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
Bivirkninger
- Når binyrebarkhormon anvendes som erstatning for den manglende normale produktion af binyrebarkhormon, til behandling af anafylaktisk chok eller til kortvarig behandling af alvorlige astmatilfælde, optræder bivirkninger sjældent.
- Ved indsprøjtning i led og bløddele ses sjældent alvorlige bivirkninger. Ved indsprøjtning i en muskel er bivirkningerne afhængige af dosis og behandlingsvarighed.
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Væksthæmning. Infektioner. Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon, Diabetes, Dårligt fungerende binyrebark. Henfald af musklerne, Knogleskørhed. Acne, Uønsket hårvækst hos kvinder. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertesvigt. Forhøjet tryk i øjet, Grøn stær, Grå stær, Udstående øjne. Sårhelingsproblemer. Overfølsomhedsreaktioner. For lidt kalium i blodet. Kramper. Psykiske ændringer. Blodprop, Forhøjet blodtryk, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Seneskader. Nedbrydning af knoglevæv pga. manglende blodtilførsel til knoglen. Øget tryk i kraniet. |
Ikke kendt. | Hul i hjertemuskelen, Sygdom i hjertemuskulaturen. Nedsat funktion af kønskirtlerne. Stressøje. Betændelse i bugspytkirtlen, Hul på tarmen. Nedsat følsomhed over for glukose. Knoglebrud pga. svækkede knogler, Muskelsygdom. Småblødninger i hud og slimhinder. |
(a) Set ved hurtig i.v. indgivelse af høje doser.
(b) Er set efter nylig myokardieinfarkt.
(e) Er set ved for tidligt fødte børn.
Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Ved alvorlig svampeinfektion.
Der er visse typer vacciner, man ikke bør få, hvis man har fået nedsat kroppens immunforsvar af behandlingen.
Særlige advarsler
Ved såkaldt substitutionsterapi, hvor behandlingen erstatter ens naturlige produktion af binyrebarkhormon, er der ikke særlige advarsler bortset fra, at man skal øge dosis i tilfælde af akut sygdom eller stress (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber). Hvis midlet anvendes til lokal behandling, vil man kun sjældent se påvirkning i resten af kroppen.
Immunforsvaret
- Binyrebarkhormon dæmper de sædvanlige symptomer på infektion (fx feber) samtidig med, at modtageligheden for infektioner øges. Man skal derfor være opmærksom på risikoen for at overse en infektion.
- Kroppens immunforsvar nedsættes og i tilfælde af infektioner skal man være særlig påpasselig med antibiotikabehandling.
- Forsigtighed ved tuberkulose - hvis man har tuberkulose, som ikke er i udbrud, og skal behandles med binyrebarkhormon i længere tid, bør man samtidig få forebyggende behandling mod tuberkulose.
Risiko for knogleskørhed
- Ved binyrebarkhormonbehandling, der påvirker hele kroppen, skal man være opmærksom på, at indtage tilstrækkeligt calcium og vitamin D - specielt hvis man har øget risiko for knogleskørhed. Man bør desuden have knoglernes mineraltæthed målt.
Særlige patientgrupper
- Man bør om muligt undgå behandling med binyrebarkhormoner, hvis man har kramper.
- Blodpropper er forekommet ved behandling med binyrebarkhormon. Midlet skal bruges med forsigtighed, hvis man har tendens til at danne blodpropper.
- Binyrebarkhormoner skal anvendes med forsigtighed, hvis man lider af:
- Forhøjet blodtryk
- Dårligt fungerende hjerte
- Psykiske lidelser
- Myasthenia gravis (sjælden muskelsygdom)
- Herpesinfektion i øjet
- Systemisk sklerose
- Svulst i binyremarven (fæokromocytom)
- Dårligt fungerende nyrer.
- Anvendes med forsigtighed til ældre (bl.a. risiko for forhøjet blodtryk).
- Pga. mulig risiko for skade på hjertemusklen, skal binyrebarkhormoner anvendes med forsigtighed, hvis man for nyligt har haft en blodprop i hjertet.
- Binyrebarkhormoner som Dexavit kan påvirke kroppens evne til at omsætte sukker og give forhøjelse af blodsukkeret. Under behandlingen er der set udvikling af diabetes, særligt hos personer med overvægt og tilfælde af diabetes i den nærmeste familie. Har du diabetes, kan der være behov for øget behandling og ekstra kontrol af blodsukker anbefales.
- Hvis man har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen eller skrumpelever øges virkningerne af binyrebarkhormoner.
- Midlet må kun anvendes til børn i meget specielle tilfælde. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges.
Ophør med behandlingen
- Hvis en længerevarende behandling pludseligt stoppes, er der risiko for at kroppen ikke selv kan producere tilstrækkeligt binyrebarkhormon, hvilket kan medføre en række bivirkninger. Dosis skal derfor nedtrappes langsomt, hvis man har været i behandling gennem længere tid.
- Det er forekommet, at kroppen ikke har kunnet produceres tilstrækkeligt binyrebarkhormon i flere år efter, at behandlingen er stoppet.
- Ved pludseligt ophør af behandlingen kan der forekomme nogle bivirkninger, som ikke skyldes mangel på binyrebarkhormon (fx træthed, muskel- og ledsmerter samt feber).
Øvrige
- Under længerevarende behandling med binyrebarkhormon undertrykkes binyrebarkens normale funktion. Dette kan medføre, at binyrebarken ikke længere reagerer på stress-situationer (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber), hvor binyrebarken under normale omstændigheder vil øge produktionen af binyrebarkhormon. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre yderligere binyrebarkhormon i disse situationer.
- Det vigtigt, at man altid har oplysninger på sig om, at man er eller for nylig har været i langvarig behandling med binyrebarkhormoner.
Nedsat leverfunktion
Dosis bør evt. nedsættes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- En række midler kan enten øge eller nedsætte virkningen af Dexavit:
- Blandt de midler, der kan øge virkningen er: erythromycin (antibiotikum), itraconazol (svampemiddel), samt midler indeholdende østrogener - fx svangerskabsforebyggende midler med hormoner (bl.a. p-piller).
- Blandt de midler, der kan nedsætte virkningen er: visse midler mod epilepsi (phenytoin og phenobarbital) og rifampicin (tuberkulosemiddel).
- Samtidig behandling med vanddrivende midler (thiazider og slyngediuretika), amphotericin B (middel mod svamp) eller beta2-agonister (midler mod astma og KOL) kan øge risikoen for kaliummangel.
- Ved samtidig behandling med NSAID (midler mod gigt og smerter) er der øget risiko for mavesår.
- Dexavit kan nedsætte virkningen af midler mod diabetes og somatropin (væksthormon) samt påvirke virkningen af ciclosporin (middel ved organtransplantation) og proteasehæmmere (midler mod HIV).
- Der er set påvirkning af effekten af blodfortyndende midler.
- Virkningen af visse midler (kolinesterasehæmmere), som bruges ved muskelsygdommen myastenia gravis, kan svækkes af binyrebarkhormon.
- Dexavit nedsætter kroppens optagelse af calcium.
- Virkningen af blodfortyndende midler kan øges, når man er i behandling med binyrebarkhormon og man anbefaler kontrol af blodets størkningsevne.
- Muskelbivirkninger er set ved kombination med visse andre midler - bl.a. nogle muskelafslappende midler, der anvendes i forbindelse med narkose.
- Ved kombination med lapatinib (celledræbende middel mod brystkræft) er der øget risiko for påvirkning af leveren.
- Hvis man får Dexavit i doser, der nedsætter kroppens immunforsvar, er der visse typer vacciner, man ikke må få (vacciner, der indeholder levende mikroorganismer).
- Virkningen af visse andre typer vacciner kan nedsættes af Dexavit.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses ved en række forskellige sygdomme.
- Halveringstiden I blodet (T½) er 3,5-4,5 timer.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
to. 9. mar. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|