Hvis du tidligere har haft psykoser med tilfælde af delirium bør midlet ikke anvendes.
Pulver til oral suspension indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Medicinen må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.
Virkning
Virker ved at forøge virkningen af andre epilepsimidler.
Halveringstiden i blodet (T½) er 4-13 timer, men stiger med stigende dosis.
Lægemiddelformer
Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 250 mg eller 500 mg stiripentol.
Pulver til oral suspension, i brev. 1 brev indeholder 250 mg eller 500 mg stiripentol.
Særlige advarsler
Nedsat nyrefunktion Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min).
Nedsat leverfunktion
Bør ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Diacomit® kan øge virkningen af caffein og theophyllin. Du bør derfor undgå medicin, drikkevarer og fødevarer, som indeholder caffein (fx i cola) eller theophyllin (fx i chokolade).
Diacomit®kan øge virkningen af visse midler mod epilepsi og benzodiazepiner (midler mod angst, uro, søvnbesvær og ved alkoholmisbrug).
Diacomit® bør ikke anvendes sammen med ergotamin (migrænemiddel), pimozid (middel mod psykoser), visse midler ved organtransplantation, ciclosporin og sirolimus (midler ved organtransplantation) og statiner (kolesterolsænkende midler) pga. øget risiko for alvorlige bivirkninger.
Risiko for øgede bivirkninger ved samtidig anvendelse af visse midler mod depression, omeprazol (middel mod mavesår), visse midler mod HIV, visse midler mod allergi og transportsyge, calciumantagonister (midler mod forhøjet blodtryk), statiner (kolesterolsænkende midler), codein (smertestillende middel) og p-piller.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.