Annonce

Diprophos


Producent: Parallelimport

Indeholder
Diprophos er et binyrebarkhormon.

Virksomme stoffer
Betamethason

Anvendelse

Diprophos anvendes fortrinsvis som lokalbehandling i seneskeder ved seneskedebetændelse (fx tennisalbue) eller i led ved fx slidgigt eller leddegigt.

Anvendes desuden ved en række andre gigtsygdomme og ved visse allergiske tilstande.


Dosering
Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel eller et led.

Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.


Mulige bivirkninger
Ved indsprøjtning i led og bløddele ses sjældent alvorlige bivirkninger. Ved indsprøjtning i en muskel er bivirkningerne afhængige af dosis og behandlingsvarighed:
Almindelige (1-10%)
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon, Dårligt fungerende binyrebark, For lidt kalium i blodet, Forværret diabetes, Sukkersyge, Væksthæmning(hos børn)
Knogleskørhed, Muskelsvaghed
Hovedpine, Humørsvingninger, Opstemthed, Søvnforstyrrelser
Tynd hud
Infektioner, Nedsatte symptomer ved infektioner
Nedsat funktion af kønskirtlerne(kan fx ses som menstruationsforstyrrelser hos kvinder samt nedsat lyst og evt rejsningsbesvær hos mænd)
Ikke almindelige (0,1-1%)
Forhøjet blodtryk
Kramper, Svimmelhed, Øget tryk i hjernen
Betændelse i huden, Rødme, Småblødninger i hud og slimhinder, Sårhelingsproblemer
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Forhøjet tryk i øjet, Grøn stær, Grå stær
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Mavesår
Hjertesvigt
Nedsat følsomhed over for glucose, Udstående øjne
Knogleforandringer, Muskelsygdom, Nedbrydning af knoglevæv, Seneskader
Depression, Personlighedsforstyrrelser, Psykoser
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Ikke kendt
Sløret syn

Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.


Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes hvis man har en infektion og ikke samtidig anvender et middel, som dræber de virus, bakterier eller svampe, som er årsag til infektionen.

Der er visse typer vacciner, man ikke bør få, hvis man har fået nedsat kroppens immunforsvar af behandlingen.


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er en let øget risiko for lav fødselsvægt og for tidlig fødsel ved længere tids brug. Kan anvendes kortvarigt i laveste mulige dosis efter aftale med lægen.



Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Binyrebarkhormoner, der indtages gennem mund, endetarm eller ved indsprøjtning i en blodåre eller i en muskel, medfører udelukkelse fra sportsstævner, medmindre der er givet dispensation (TUE).

Lokalbehandling, fx i led, er tilladt.


Virkning

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses ved fx overfølsomhed eller ved bindevævs- og gigtsygdomme.

Midlet har depotvirkning. Virkningen indtræder i løbet af få timer efter indsprøjtning i en muskel. Efter indsprøjtning i led indtræder virkningen i løbet af 24 timer og varer som oftest 4-6 uger.



Lægemiddelformer

Injektionsvæske, suspension. 1 ml indeholder 5 mg betamethason (som dipropionat) og 2 mg betamethason (som dinatriumphosphat).



Særlige advarsler

Ved såkaldt substitutionsterapi, hvor behandlingen erstatter ens naturlige produktion af binyrebarkhormon, er der ikke særlige advarsler bortset fra, at man skal øge dosis i tilfælde af akut sygdom eller stress (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber).

Hvis midlet anvendes til lokal behandling, vil man kun sjældent se påvirkning i resten af kroppen.

Immunforsvaret

  • Binyrebarkhormon dæmper de sædvanlige symptomer på infektion (fx feber) samtidig med, at modtageligheden for infektioner øges. Man skal derfor være opmærksom på risikoen for at overse en infektion.
  • Kroppens immunforsvar nedsættes og i tilfælde af infektioner skal man være særlig påpasselig med antibiotikabehandling.
  • Forsigtighed ved tuberkulose - hvis man har tuberkulose, som ikke er i udbrud, og skal behandles med binyrebarkhormon i længere tid, bør man samtidig få forebyggende behandling mod tuberkulose.

Risiko for knogleskørhed

  • Ved binyrebarkhormonbehandling, der påvirker hele kroppen, skal man være opmærksom på, at indtage tilstrækkeligt calcium og vitamin D - specielt hvis man har øget risiko for knogleskørhed. Man bør desuden have knoglernes mineraltæthed målt.

Særlige patientgrupper

  • Man bør om muligt undgå behandling med binyrebarkhormoner ved Cushings sygdom (da tilstanden kan forværres) samt om muligt ved kramper.
  • Binyrebarkhormoner skal anvendes med forsigtighed, hvis man lider af:
    • Forhøjet blodtryk
    • Dårligt fungerende hjerte
    • Psykiske lidelser
    • Myasthenia gravis (sjælden muskelsygdom)
    • Herpesinfektion i øjet
    • Systemisk sklerose
    • Svulst i binyremarven (fæokromocytom)
    • Dårligt fungerende nyrer.
  • Anvendes med forsigtighed til ældre (bla. risiko for forhøjet blodtryk).
  • Der er risiko for at udvikle diabetes under behandlingen - specielt hvis man har øget risiko for diabetes. Hvis man allerede lider af diabetes, kan det være nødvendigt, at øge diabetesbehandlingen.
  • Hvis man har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen eller skrumpelever øges virkningerne af binyrebarkhormoner.
  • Midlet må kun anvendes til børn i meget specielle tilfælde. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges.
  • Lægemiddelformer, der indeholdende konserveringsmidlet benzylalkohol, bør ikke anvendes til børn under 3 år.

Ophør med behandlingen

  • Hvis en længerevarende behandling pludseligt stoppes, er der risiko for at kroppen ikke selv kan producere tilstrækkeligt binyrebarkhormon, hvilket kan medføre en række bivirkninger. Dosis skal derfor nedtrappes langsomt, hvis man har været i behandling gennem længere tid.
  • Det er forekommet, at kroppen ikke har kunnet produceres tilstrækkeligt binyrebarkhormon i flere år efter, at behandlingen er stoppet.
  • Ved pludseligt ophør af behandlingen kan der forekomme nogle bivirkninger, som ikke skyldes mangel på binyrebarkhormon (fx træthed, muskel- og ledsmerter samt feber).

Øvrige

  • Under længerevarende behandling med binyrebarkhormon undertrykkes binyrebarkens normale funktion. Dette kan medføre, at binyrebarken ikke længere reagerer på stress-situationer (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber), hvor binyrebarken under normale omstændigheder vil øge produktionen af binyrebarkhormon. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre yderligere binyrebarkhormon i disse situationer.
  • Det vigtigt, at man altid har oplysninger på sig om, at man er eller for nylig har været i langvarig behandling med binyrebarkhormoner.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

De følgende oplysninger gælder kun, hvis du er i længerevarende behandling med Diprophos og får indsprøjtningerne i en muskel. Hvis indsprøjtningen istedet gives som lokalbehandling af et led, er oplysningerne uden praktisk betydning.

  • En række midler kan enten øge eller nedsætte virkningen af Diprophos.
    • Blandt de midler, der kan øge virkningen er: erythromycin (antibiotikum), itraconazol (svampemiddel), samt midler indeholdende østrogener - fx svangerskabsforebyggende midler med hormoner (bl.a. p-piller).
    • Blandt de midler, der kan nedsætte virkningen er: visse midler mod epilepsi (phenytoin og phenobarbital) og rifampicin (tuberkulosemiddel).
  • Diprophos kan nedsætte virkningen af midler mod diabetes og somatropin (væksthormon) samt påvirke virkningen af ciclosporin (middel ved organtransplantation) og proteasehæmmere (midler mod HIV).
  • Der er set påvirkning af effekten af blodfortyndende midler.
  • Virkningen af visse midler (kolinesterasehæmmere), som bruges ved muskelsygdommen myastenia gravis, kan svækkes af binyrebarkhormon.
  • Diprophos nedsætter kroppens optagelse af calcium.
  • Samtidig behandling med vanddrivende midler (thiazider og slyngediuretika), amphotericin B (middel mod svamp) eller beta2-agonister (midler mod astma og KOL) kan øge risikoen for kaliummangel.
  • Ved samtidig behandling med NSAID (midler mod gigt og smerter) er der øget risiko for mavesår.
  • Hvis kroppens immunforsvar er nedsat af behandlingen, er der visse typer vacciner, man ikke må få (vacciner, der indeholder levende mikroorganismer).
  • Muskelbivirkninger er set ved kombination med visse andre midler - bl.a. nogle muskelafslappende midler, der anvendes i forbindelse med narkose.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted injektionsvæske, susp.7 mg/mlOrifarm 1 ml 105,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted injektionsvæske, susp.7 mg/ml2care4 1 ml 105,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted injektionsvæske, susp.7 mg/mlParanova Danmark 1 ml 104,80
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted injektionsvæske, susp.7 mg/mlOrifarm 25 x 1 ml Udgået 30-07-2018
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted injektionsvæske, susp.7 mg/ml2care4 25 x 1 ml 2.060,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted injektionsvæske, susp.7 mg/mlParanova Danmark 25 x 1 ml 2.050,60

Substitution
injektionsvæske, susp. 7 mg/ml
DiprospanMSD Betamethason
Diprofos DepotParallelimport Betamethason


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI