Annonce

Divigel

G03CA03

Divigel er et østrogen-præparat.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Divigel anvendes ved mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinders egen produktion af østrogener aftager i overgangsalderen, og den ophører helt, hvis begge æggestokke fjernes ved operation.
Østrogenmangel kan medføre hedestigninger, ledsmerter og tynde, tørre slimhinder i skeden og urinrøret. Desuden kan der komme afkalkning af knoglerne (knogleskørhed), 
Midlet indeholder det naturlige østrogen estradiol, som løbende optages gennem huden i løbet af 24 timer.

Doseringsforslag

Findes som gel.
Sædvanligvis smøres 1 dosis (0,5 g - 1,5 g) gel på huden på et område svarende til 2 håndflader én gang i døgnet. 

Efter 1-2 måneders anvendelse kan dosis evt. justeres (spørg lægen). 

Bemærk:

Må ikke anvendes i ansigtet, på brysterne eller omkring skedeåbningen.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning.
Svimmelhed.
Reaktioner på påføringsstedet.
Vægtøgning.
Muskelsmerter.
Hovedpine.
Depression, Døsighed, Nervøsitet.
Betændelse i skeden, Brystspænding, Forstørrede bryster, Kraftig menstruation, Menstruationsforstyrrelser, Sammentrækniger i livmoderen, Udflåd.
Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens.
Hedeture, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Synsforstyrrelser.
Allergiske reaktioner.
Migræne, Rysten, Ændring i hudens følesans.
Angst, Humørsvingninger, Opstemthed, Uro og rastløshed.
Blod i urinen, Ufrivillig vandladning.
Fortykkede slimhinder i livmoderen.
Alvorlig hudreaktion.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Leverpåvirkning.
Problemer med brug af kontaktlinser.
Tendens til godartede svulster i brysterne.
Seksuelle forstyrrelser.
Astma.
Blodprop i de dybe vener.
Ikke kendt.Ophobning af galde, Svulster i leveren.
Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft.
Eksem.
Blodprop i lungerne, Iltmangel i hjernen.

I de første måneder af hormonbehandlingen kan du få forbigående pletblødninger.

Risiko for brystkræft

Hormonbehandling kan øge risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen stiger ved længere tids behandling og højere doser. Den øgede risiko er størst ved behandling med både hormonerne østrogen og gestagen og mindst ved behandling kun med østrogen.

Risiko for slimhindefortykkelse og kræft i livmoderen

Langvarig behandling med østrogen alene medfører øget risiko for fortykkelse af slimhinden og evt. kræft i livmoderen. Risikoen mindskes, hvis du samtidig får gestagen.

Risiko for kræft i æggestokkene

Hormonbehandling i overgangsalderen er forbundet med en let forhøjet risiko for kræft i æggestokkene. Risikoen falder gradvist igen, når du afslutter behandlingen.

Bør ikke anvendes

Divigel bør ikke anvendes, hvis du har:

  • kræft i livmoderen
  • brystkræft eller tidligere har haft brystkræft, eller hvis personer i din nærmeste familie har haft brystkræft eller kræft i livmoderen. Lokalbehandling med østrogen kan i nogle tilfælde benyttes i stedet.
  • haft blodpropper i de dybe vener, hjernen eller hjertet eller problemer med blodets evne til at størkne.
  • akut eller tidligere leversygdom
  • porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Særlige advarsler

Inden behandlingens start skal der foretages en gynækologisk undersøgelse. Man bør få undersøgt underlivet og brysterne hos lægen ca. en gang om året samt ved uventede blødninger.

Behandlingen bør straks ophøre, hvis man får gulsot, migrænelignende hovedpine eller kraftig stigning af blodtrykket.

Divigel skal desuden anvendes med forsigtighed, hvis man:

  • har muskelknuder eller endometriose
  • er ryger, overvægtig, har en høj alder eller diabetes, da man så har øget risiko for at få blodpropper
  • har en galdestens- eller leverlidelse
  • har alvorlig bindevævssygdom (SLE)
  • forstørret livmoder
  • har epilepsi
  • har astma
  • har otosklerose (en særlig knoglesygdom, der forekommer inde i øret)
  • har arvelig tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.

Bemærk:

Østrogenpræparater beregnet til behandling af symptomer på overgangsalderen beskytter ikke mod graviditet.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Nogle lægemidler kan nedsætte virkningen af Divigel og medføre blødningsforstyrrelser. Det gælder fx visse epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), visse antibiotika (fx rifampicin og rifabutin), visse HIV-midler (fx nevirapin og ritonavir), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi) og naturlægemidler, der indeholder perikon.
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Anvendes normalt ikke til gravide. Kan anvendes som led i fertilitetsbehandling.

Læs mere om gravide og medicin.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan nedsætte mængden af modermælk.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at erstatte kvindens egne østrogener, så symptomerne aftager.
  • Endvidere standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.
  • Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, hvis man samtidig tager gestagent hormon, enten i form af tabletter eller en gestagenspiral. Ved at tage gestagent hormon i tabletform i perioder på 10-14 dage fremkalder man en afstødning af slimhinden, og der vil komme en menstruationslignende blødning. Hvis kvinden er lidt ældre, kan man ofte undgå blødning ved at bruge både østrogen og gestagen hver dag. Hvis livmoderen er fjernet, er der ingen grund til at bruge gestagent hormon.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Gel. 1 dosispose indeholder 0,5 mg eller 1 mg estradiol.

Hjælpestoffer

Andre:

Carbomer 974P : gel 0,5 mg/dosis, gel 1 mg/dosis
Ethanol : gel 0,5 mg/dosis, gel 1 mg/dosis
Propylenglycol : gel 0,5 mg/dosis, gel 1 mg/dosis
Renset vand : gel 0,5 mg/dosis, gel 1 mg/dosis
Trolamin : gel 0,5 mg/dosis, gel 1 mg/dosis

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)gel 0,5 mg/dosis91 stk. (dosispose)338,85
(Recept)gel 1 mg/dosis91 stk. (enkeltdosis)306,80

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ma. 23. sep. 2019. Priserne er dog gældende pr.mandag den 30. november 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI