Annonce

Dutasteride "Medical Valley"


Producent: Medical Valley

Indeholder
Dutasteride "Medical Valley" er et middel mod forstørret prostata.

Virksomme stoffer
Dutasterid

Anvendelse

Dutasteride "Medical Valley" anvendes til behandling af forstørret prostata for at mindske vandladningsbesvær og nedsætte behovet for operation.


Dosering

Findes som kapsler.

1 kapsel (0,5 mg) i døgnet.

Bemærk:

  • Kapslerne skal synkes hele.
  • Kapslerne må ikke tygges eller åbnes, fordi indholdet kan irritere slimhinder i mund og svælg.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Udvikling af bryster hos mænd
Impotens*, Manglende eller forsinket sædafgang*, Nedsat sexlyst*
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hårtab(primært tab af kropsbehåring)
Meget sjældne (under 0,01%)
Allergiske reaktioner
Ikke kendt
Humørsvingninger

*De seksuelle bivirkninger, der er forbundet med behandling med dutasterid, kan vare ved efter behandlingen afsluttes.  Det vides endnu ikke, om disse bivirkninger er forbundet med brugen af lægemidlet.

Nedsat evne til at få børn kan ikke udelukkes. Der er rapporteret få tilfælde af brystkræft hos mænd, der fik dutasterid. Hvis du mærker ændringer i brystvævet (knuder eller udflåd fra brystvorter), skal du kontakte din læge.


Bør ikke anvendes

Ved meget dårligt fungerende lever bør midlet ikke anvendes. Dutasteride "Medical Valley" må ikke tages, hvis du er overfølsom over for finasterid (et andet middel mod forstørret prostata).


Graviditet
Ikke relevant.

Amning
Ikke relevant.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.


Virkning
  • Virker ved at hæmme det enzym, der omdanner testosteron til dihydrotestosteron. Dihydrotestosteron menes at være det hormon, der får prostata til at vokse.
  • Virkningen indtræder i løbet af uger til måneder.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 3-5 uger.


Lægemiddelformer

Kapsler, bløde. 1 kapsel indeholder 0,5 mg dutasterid.



Særlige advarsler
  • Det bør sikres, at den forstørrede prostata ikke skyldes kræft i prostata.
  • Bemærk: Mænd bør anvende kondom ved samleje med kvinder, der er eller kan blive gravide, da Dutasteride "Medical Valley" muligvis udskilles i sæden.
  • Kapslerne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanut).


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

HIV-medicin (fx ritonavir) og itraconazol (svampemiddel) kan øge virkningen af Dutasteride "Medical Valley", så man muligvis bør reducere dosis.


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted bløde kapsler0,5 mg 30 stk. (blister) 50,90
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted bløde kapsler0,5 mg 90 stk. (blister) 350,05

Farvestoffer
Titandioxid (E171)

Substitution
bløde kapsler 0,5 mg
Dutasteride "Teva"TEVA Dutasterid
Dutasterid "Hexal"HEXAL Dutasterid
Dutasteride "Krka"KRKA Dutasterid


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI