Annonce

Equasym Retard


Producent: Parallelimport

Indeholder
Equasym Retard er et middel mod forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD).

Virksomme stoffer
Methylphenidat

Anvendelse

Equasym Retard anvendes til behandling af forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD).

Equasym Retard bør kun anvendes, når behandlingen er indledt af en læge med særligt kendskab til behandling af ADHD.


Doseringsforslag

 Findes som kapsler med modificeret udløsning.



Børn over 6 år og unge

  • Generel begyndelsesdosis for midler med methylphenidat. Oftest 5 mg (som tabletter) 1-2 gange i døgnet. Alternativt 10 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang i døgnet om morgenen.
  • Dosis øges med op til 18 mg om ugen.
  • Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg i døgnet).

Voksne

  • Generel begyndelsesdosis for midler med methylphenidat: Oftest 5 mg (som tabletter) 2-3 gange i døgnet eller 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) 1 gang i døgnet.
  • Dosis øges med 10-20 mg ugentlig. 
  • Vedligeholdelsesdosis. Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet. Det er derfor nødvendigt at øge dosis individuelt. Vedligeholdelsesdosis vil hos de fleste erfaringsmæssigt være 30-150 mg i døgnet. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige.
  • Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer virkning i hele vågenperioden.

Bemærk:

  • Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under 6 år.
  • For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen.
  • Kapslerne kan synkes hele.
  • Kapslerne kan evt. åbnes. Indholdet drysses på 1 spiseskefuld yoghurt eller æblemos umiddelbart før indtagelsen.
  • Kapslerne og kapselindholdet må ikke tygges eller knuses.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Nedsat appetit
Kvalme, Mundtørhed
Forkølelsessymptomer
Hovedpine, Nervøsitet, Søvnløshed
Almindelige (1-10%)
Feber, Kuldefornemmelse fx på arme og ben, Træthed, Tørst, Vægttab
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Mavesmerter, Opkastning, Tandsmerter
Forhøjet blodtryk, Hjertebanken, Hjerterytmeforstyrrelser, Hoste, Hurtig puls, Smerter i øvre luftveje, Ændret puls, Ændringer i blodtrykket, Åndenød
Væksthæmning
Ledsmerter
Adfærdsforstyrrelse, Aggressivitet, Angst, Depression, Følelsesmæssig ustabilitet, Hyperaktivitet, Irritabilitet, Rastløshed, Rysten, Svimmelhed, Søvnforstyrrelser, Søvnighed, Tænderskæren, Ufrivillige rykkende bevægelser, Uro og rastløshed
Hudkløe, Hududslæt, Hårtab, Nældefeber, Øget svedtendens
Nedsat sexlyst
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hallucinationer, Humørsvingninger, Motorisk uro, Psykoser, Selvmordstanker, Sløvhed
Allergiske reaktioner(anafylaktisk chok)
Blod i urinen
Dobbeltsyn, Sløret syn
Sjældne (0,01-0,1%)
Hjertekrampe
Udvikling af bryster hos mænd
Forvirring, Manier
Rødme
Synsforstyrrelser, Uskarpt syn
Meget sjældne (under 0,01%)
Leverpåvirkning
Betændelse eller tilstopning af hjernens kar, Blodprop i hjertet, Hjertestop, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Pludselig hjertedød
Blodmangel, Småblødninger i hud og slimhinder, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Kramper, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring*, Overdreven gentagelse af bevægelser eller tale, Overfokusering - vanskelighed ved at skifte opmærksomhed, Selvmordsadfærd, Tankeforstyrrelser, Ufrivillige bevægeforstyrrelser
Alvorlig hudreaktion
Ikke kendt
Afhængighed af midlet, Høj feber
Ekstra hjerteslag, Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Langsom puls
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Migræne, Vedvarende krampe i tyggemusklen
Hyppigere og vedvarende erektion, Langvarig smertefuld erektion**, Rejsningsproblemer, Ufrivillig vandladning

* Hovedsageligt set ved samtidig behandling med andre midler.

** Ses oftest i forbindelse med dosisændringer.

  • Nervøsitet og søvnløshed forekommer ofte i starten af behandlingen.
  • Mavesmerter, kvalme og opkastning forekommer sædvanligvis i starten af behandlingen og kan mindskes ved at tage midlet sammen med mad.
  • Væksthæmning kan ses som en almindelig bivirkning ved langvarig anvendelse til børn.
  • En række bivirkninger er kun set hos voksne (betændelse i mavens slimhinde, nedsat sexlyst, motorisk uro, tandpine og tørst) eller er set med højere frekvens hos voksne (nedsat appetit, søvnforstyrrelser, rysten, perifer kuldefornemmelse, åndenød, kvalme, mundtørhed, øget svedtendens og træthed).
  • Midlet kan medføre opstemthed (eufori) og kan give anledning til misbrug og afhængighed. Dette er set hyppigst ved brug af tabletter, der frigiver methylphenidat hurtigt i kroppen.
  • Ved stigninger i dosis - specielt hvis det sker uden lægens anvisning - kan der være risiko for udvikling af psykoser med konfusion, angst og paranoide reaktioner.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes

  • ved mani
  • ved psykoser
  • ved nuværende eller tidligere svær depression
  • hvis man lider af eller tidligere har lidt af visse former for maniodepressiv sygdom
  • ved selvmordstanker
  • ved nervøs spisevægring (anorexia nervosa)
  • hvis man lider af hjerte-karsygdomme (med mindre lægen har konsulteret en hjertespecialist) eller har haft en hjerneblødning eller blodprop i hjernen
  • hvis man har forhøjet stofskifte
  • ved svulst i binyremarven (fæokromocytom)
  • ved forhøjet tryk i øjet (grøn stær).

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor
Må ikke tappes. 1 - 2 døgns karantæne efter endt behandling. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 2-3 timer.


Lægemiddelformer

Kapsler med modificeret udløsning. 1 kapsel indeholder 20 mg eller 30 mg methylphenidathydrochlorid.



Særlige advarsler
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed hvis:
    • man har øget risiko for blodpropper i hjernen eller hjerneblødning
    • man har eller har haft en hjerte-karsygdom, eller hvis nogle i ens nærmeste familie lider af hjerte-karsygdomme
    • man tidligere har haft kramper (midlet kan sænke krampetærsklen)
    • man har et misbrug af alkohol og/eller medicin
    • man lider af ufrivillige bevægelser i muskulaturen (motoriske tics)
    • man selv eller nogle i ens nærmeste familie har Tourettes sygdom (en neurologisk lidelse med ufrivillige trækninger og udstøden af lyde).
  • Forekommer der under behandlingen angst, uro, aggressivitet, selvmordstanker eller symptomer på psykoser eller mani skal man kontakte lægen.
  • Det anbefales, at man før og under behandlingen kontrollerer blodtrykket og pulsen samt bliver kontrolleret for symptomer på psykiske lidelser. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage blodprøver eller tage et ekg.
  • Hvis man oplever hjerte-karsymptomer (fx hjertebanken, åndenød, brystsmerter udløst af anstrengelse) under behandlingen, skal man søge læge.
  • Hos børn bør behandlingen vurderes hver halve år. En evt. pause i behandlingen bør kun planlægges efter nøje overvejelse, da risikoen for tilbagefald øges. Ved behandling af voksne skal fordele og ulemper nøje overvejes før en evt. pause.
  • Ved behandling af børn bør man kontrollere højde og vægt mindst hver 6. måned.
  • Hos voksne bør vægten regelmæssigt kontrolleres.
  • Midlet må kun anvendes ved søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn), hvis patienten allerede er i behandling for søvnapnø.
  • Samtidig indtag af alkohol kan forstærke de psykiske og neurologiske bivirkninger.
  • Der er manglende erfaring med brug af midlet ved ændringer i blodets sammensætning (fx for få hvide blodlegemer eller blodmangel).

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Erfaring savnes.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Equasym Retard må ikke tages, hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
  • Midler der stimulerer blodtrykket (pressorstoffer) kan sammen med Equasym Retard give risiko for forhøjet blodtryk.
  • Samtidig brug af visse midler mod depression (SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol, fentanyl) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (en alvorlig tilstand, der kræver hurtig lægehjælp og bl.a. består af feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand).
  • Virkningen af midler mod forhøjet blodtryk kan nedsættes.
  • Equasym Retard kan ændre virkningen af visse blodfortyndende midler, visse midler mod kramper samt visse midler mod depression.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 30 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14
Dispenseringsform og styrke kapsler med modificeret udløsning20 mgOrifarm
Pris i kr. 218,45
Pakning 30 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14
Dispenseringsform og styrke kapsler med modificeret udløsning30 mgOrifarm
Pris i kr. 440,00

Substitution
kapsler med modificeret udløsning 20 mg
kapsler med modificeret udløsning 30 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI