Virksomme stoffer
Anvendelse
Ferinject® er et jernpræparat til indsprøjtning.
Ferinject® anvendes ved:
- Alvorlig jernmangel i de tilfælde, hvor behandling med tabletter eller dråber ikke er mulig.
Doseringsforslag
Findes som injektions- og infusionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.
- Voksne og børn ≥ 14 år. Individuelt, da dosis afhænger af legemsvægt og hæmoglobinindhold i de røde blodlegemer.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Kvalme. Reaktioner på indstiksstedet. Svimmelhed, Hovedpine. Forhøjet blodtryk. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter. Overfølsomhed. Leverpåvirkning. Ledsmerter, Muskelkramper, Smerter i arme og ben. Ændring i hudens følesans. Åndenød. Rødme. Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Stivhed. Angst. Muskelsammentrækninger i luftrørene. Besvimelsesanfald, Årebetændelse. |
Ikke kendt. | En akut alvorlig tilstand med både allergisk reaktion og akut påvirkning af hjertets blodkar. Væskeophobning i ansigtet. Bevidsthedstab. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Ferinject® bør ikke anvendes ved:
- Jernoverskud
- Forstyrrelser i jernudnyttelsen
- Blodmangel, som ikke skyldes jernmangel
- Igangværende alvorlig infektion
- Den sjældne sygdom Porfyria cutanea tarda.
Særlige advarsler
Ferinject® skal anvendes med forsigtighed ved:
- Alvorlige sygdomme i leveren
- Astma
- Eksem og andre former for allergiske hudreaktioner.
- Pga. risikoen for overfølsomhedsreaktioner overvåges patienten i mindst 30 minutter efter indsprøjtning.
- Overfølsomhedsreaktioner kan også opstå senere, og derfor skal du straks søge læge ved hudreaktioner, reaktioner i øjne og næse eller åndedrætsbesvær, da disse symptomer kan være tegn på overfølsomhedsreaktion.
- En bivirkning ved langvarig behandling er lavt indhold af phosphat i blodet, som kan påvirke knoglerne. Du bør søge læge, hvis du oplever forværret træthed med muskelsmerter eller knoglesmerter.
- Natriumindhold
1 ml indeholder natrium svarende til 14 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Ferinject® kan nedsætte virkningen af midler med jern til indtagelse gennem munden. Derfor bør indtagelse af disse midler tidligst påbegyndes 5 døgn efter afsluttet behandling med Ferinject®.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at øge hæmoglobinindholdet i de røde blodlegemer. Hæmoglobins vigtigste opgave er at transportere ilt fra lungerne til resten af kroppen.
- Ved behandling af jernmangel går der nogle uger, før blodets indhold af hæmoglobin er normalt.
- Halveringstid i blodet (T½) er 7-12 timer.
Håndtering og holdbarhed
Holdbarhed
- Opbevares beskyttet mod lys.
- Må ikke fryses.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Andre:
Sterilt vand :
injektions- og infusionsvæske, opl. 50 mg/ml
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|
| (Recept) | injektions- og infusionsvæske, opl. 50 mg/ml | 5 x 2 ml | 1.986,65 |
| (Recept) | injektions- og infusionsvæske, opl. 50 mg/ml | 20 ml | 4.063,65 |
| (Recept) | injektions- og infusionsvæske, opl. 50 mg/ml | 5 x 10 ml | 10.133,85 |
Læs mere om tilskud.
Læs mere om udlevering.
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
fr. 6. jan. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|