Annonce

Fintepla

N03AX26

Fintepla er et middel mod epilepsi.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Fintepla anvendes til behandling af:

  • Krampeanfald hos voksne og børn over 2 år, som har epilepsi af typen Dravets syndrom eller Lennox-Gastautsyndrom.

Doseringsforslag

Findes som oral væske (væske til at drikke).

Voksne og børn over 2 år

Dosis er afhængig af din legemsvægt:

  • Sædvanligvis 0,1 mg pr. kg legemsvægt 2 gange i døgnet.
  • Dosis kan øges gradvis efter en uge efter aftale med din læge.

Bemærk:

  • Hvis du skal afbryde behandlingen, skal du langsomt trappe dosis ned.
  • Erfaring savnes vedr. ældre og børn under 2 år.
  • Kan tages med eller uden mad.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Forstoppelse, Opkastning.
Søvnlignende sløvhedstilstand, Feber, Træthed.
Luftvejsinfektion.
Faldtendens.
Påvirkning af ekg, Vægttab.
Lavt blodsukker, Nedsat appetit.
Epileptisk anfald, Rysten.
Søvnighed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Øreinfektion.
Adfærdsforstyrrelse, Irritabilitet.

Bør ikke anvendes

Fintepla bør ikke anvendes:

  • hvis du har sygdom i hjerteklapperne eller kranspulsåren
  • ved forhøjet blodtryk i lungerne.

Særlige advarsler

  • Du skal have taget et ekkokardiografi (ekko) af hjertet for bl.a. at udelukke eksisterende hjerteklapsygdom og forhøjet blodtryk i lungerne.
  • Opfølgning af ekko bør ske hver 6. måned i de første 2 år og derefter en gang om året. Ved tegn på sygdom i hjertet skal du oftere til kontrol.
  • Ved tegn på forhøjet blodtryk i lungerne skal du have taget et nyt ekko inden for 3 måneder.
  • Din vægt vil også blive målt med jævne mellemrum under behandlingen.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

  • Ved samtidig brug af midler mod depression (SSRI'er, SNRI'er og tricykliske antidepressiva) samt midler mod migræne ( triptaner) har du øget risiko for serotoninsyndrom med symptomer som feber, stivhed, rysten og ændret mental tilstand. Ved samtidig brug af MAO-hæmmer skal der gå 14 dage før behandling med Fintepla må opstartes.
  • Samtidig brug af andre epilepsimidler som fx carbamazepin kan medføre behov for at øge dosis af # navn.
  • Fintepla kan muligvis nedsætte virkningen af visse lægemidler som fx stærke smertestillende midler.
  • Alkohol kan forstærke Finteplas virkning og medføre søvnighed.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. (30 dages karantæne).

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at øge mængden af signalstoffet serotonin i hjernen, og derved nedsættes kramper.
  • Halveringstiden (T1/2) er 4-5 dage.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering

  • For påsætning af flaskeadapter og rengøring af sprøjten, se beskrivelse i medfølgende brugsvejledning.

Holdbarhed

  • ikke opbevares i køleskab eller fryser.
  • Efter åbning: Kan opbevares i højst 3 måneder.

Lægemiddelformer

Oral opløsning. 1 ml indeholder 2,2 mg fenfluramin (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer

Konservering:

Natriumethylparahydroxybenzoat (E215) : oral opløsning 2,2 mg/ml
Natriummethylparahydroxybenzoat (E219) : oral opløsning 2,2 mg/ml

Smag:

Kirsebær : oral opløsning 2,2 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)oral opløsning 2,2 mg/ml60 ml12.245,10
(Recept)oral opløsning 2,2 mg/ml120 ml24.473,35
(Recept)oral opløsning 2,2 mg/ml360 ml73.386,35

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ti. 14. feb. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI