Virksomme stoffer
Anvendelse
Fluconazol "Aurobindo" anvendes til behandling af infektioner med svampe, som kan påvirkes af fluconazol, fx
- udbredte svampeinfektioner i mundhulen
- udbredte svampeinfektioner i skeden
- udbredte svampeinfektioner i huden
- alvorlige svampeinfektioner i blodbanen.
Doseringsforslag
Findes som kapsler.
Svamp i munden
- Voksne. 50-100 mg 1 gang i døgnet i 1-2 uger, ved nedsat immunforsvar i 6-8 uger eller evt. som langtidsbehandling.
- Børn over 4 uger. 3 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.
Forebyggelse af tilbagefald af kryptokokmeningitis
- Voksne. 200 mg 1 gang i døgnet.
- Børn > 4 uger. 6 mg pr. kg legemsvægt i døgnet. Højst 400 mg i døgnet.
Svamp i huden
- Voksne. Sædvanligvis 50 mg 1 gang i døgnet eller 150 mg om ugen i 4-6 uger.
- Voksne. Ved pityriasis versicolor sædvanligvis 50 mg 1 gang i døgnet i 2-4 uger eller 300 mg om ugen i 2-3 uger.
Svamp i neglene
- Voksne. 150 mg 1 gang om ugen.
- Behandlingen varer sædvanligvis:
- 3-6 måneder for svamp i fingernegle
- 6-12 måneder for svamp i tånegle.
Udbredte svampeinfektioner
- Voksne. Sædvanligvis 400 mg 1 gang i døgnet i mindst 2 uger efter feberfrihed.
- Børn over 4 uger. 6-12 mg pr. kg legemsvægt 1 gang i døgnet fordelt på 2 doser.
- Børn 3-4 uger. Samme dosis som børn over 4 uger, men givet hvert 2. døgn (dvs. 48 timer mellem hver dosis).
- Børn 1-2 uger. Samme dosis som børn over 4 uger, men givet hvert 3. døgn (dvs. 72 timer mellem hver dosis).
Bemærk:
- Kapslerne skal synkes hele.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter, Diarré, Kvalme, Opkastning. Leverpåvirkning. Hovedpine. Hududslæt. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Blodmangel. Ophobning af galde. Kramper. Svimmelhed, Ændring i hudens følesans. Søvnighed. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Hjertebanken. Dårligt fungerende lever, Leverbetændelse, Leverskade. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Alvorlig hudreaktion, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Væskeophobning i ansigtet. Påvirkning af ekg. For lidt kalium i blodet, For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet. Rysten. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Hårtab. |
Ikke kendt. | Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
Fluconazol "Aurobindo" skal anvendes med forsigtighed:
- Ved behandling af børn under 4 uger.
- Risiko for påvirkning af ekg.
- Risiko for leverskade.
- Under behandlingen kontrolleres:
- nyrernes funktion
- leverens funktion
- blodets indhold af kalium og natrium.
- I sjældne tilfælde kan der være risiko for at få dårligere fungerende binyrebark.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Du må ikke tage Fluconazol "Aurobindo", hvis du er i behandling med
- amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
- erythromycin (antibiotikum)
- fluvastatin (kolesterolsænkende middel)
- pimozid (middel mod psykoser).
- Du bør også undgå samtidig behandling med
- amitriptylin (middel mod depression)
- visse kolesterolsænkende midler (atorvastatin og simvastatin).
- Fluconazol "Aurobindo" øger virkningen af ibrutinib (middel til immunterapi). Dosis af ibrutinib nedsættes til 280 mg i døgnet under behandlingen med begge midler.
- Fluconazol "Aurobindo" øger virkningen af ivacaftor (middel mod cystisk fibrose). Dosis af ivacaftor vil derfor sædvanligvis blive nedsat til 150 mg én gang daglig.
- Fluconazol "Aurobindo" kan påvirke virkningen af
- alfentanil (smertestillende middel)
- carbamazepin (epilepsimiddel)
- ciclosporin (middel ved organtransplantation)
- visse sovemidler (midazolam, triazolam)
- rifabutin (tuberkulosemiddel).
- Fluconazol "Aurobindo" øger virkningen af warfarin (blodfortyndende middel), og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor vil dit blods evne til at størkne blive kontrolleret nøje under samtidig behandling med warfarin, og det kan være nødvendigt at justere dosis af warfarin.
- Rifampicin (tuberkulosemiddel) nedsætter virkningen af Fluconazol "Aurobindo".
- Fluconazol "Aurobindo" øger markant virkningen af tolvaptan (middel mod speciel nyresygdom). Derfor bør dosis af tolvaptan nedsættes, og der bør hyppigt holdes øje med eventuelle bivirkninger, fx væskemangel og akut nyresvigt.
- Ved samtidig behandling med prednisolon (binyrebarkhormon) kan der i sjældne tilfælde ses dårligere fungerende binyrebark.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Høje doser kan give fosterskade ved langtidsbehandling. Fluconazol "Aurobindo" bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Amning bør ophøre, hvis du skal behandles med Fluconazol "Aurobindo" i længere tid og med høje doser. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.
Læs mere om ammende og medicin.
Trafik
Bloddonor
Doping
Infusionsvæske: Indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser.
Kapsler og oral suspension: Kan anvendes.
Læs mere om bloddonorer og medicin.
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Fluconazol "Aurobindo" virker ved at ødelægge svampenes cellevægge, så de går til grunde.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 25-30 timer (voksne), 15-25 timer (børn) og 55-88 timer (for tidligt fødte).
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
hårde kapsler 50 mg |
---|
Præg | E, 95 |
Kærv | Ikke relevant |
Farve | beige |
Mål i mm. | 5,3 x 14,3 |
 |
hårde kapsler 150 mg |
---|
Præg | E, 97 |
Kærv | Ikke relevant |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 6,9 x 19,4 |
 |
Revisionsdato
fr. 6. maj. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|