Annonce

Glypressin®

H01BA04

Glypressin® er et middel mod åreknuder i spiserøret.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Glypressin® anvendes til at standse blødning fra åreknuder i spiserøret.
Anvendes kun på sygehus.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske og pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre.

Voksne.

  • Sædvanligvis 1.7 mg hver 4. time. Behandlingen må højst vare i 48 timer.
  • Efter begyndelsesdosis på 1,7 mg kan dosis justeres til 0,85 mg hver 4. time hos patienter med legemsvægt under 50 kg.
  • Kan også fortyndes og gives som infusion, hvilket kan give færre bivirkninger.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hjerterytmeforstyrrelser, Langsom puls.
Mavesmerter, Diarré.
Påvirkning af ekg.
Kramper.
Hovedpine.
Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk, Lokal blodmangel i fx arme og ben, Sammentrækning af blodkarrene, Bleghed.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodprop i hjertet, Ekstra hjerteslag, Hjertebanken, Hjertekrampe, Hjertesvigt.
For lidt natrium i blodet.
Muskelsammentrækninger i luftrørene, Vejrtrækningsstop, Væske i lungerne.
Kraftig lokalirritation med ødelæggelse af huden.
Blåfarvning af huden.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Åndenød.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Forhøjet blodsukker.
Hjerneblødning/blodprop i hjernen.
Ikke kendt.Sammentrækninger i livmoderen.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

Glypressin® skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Forhøjet blodtryk
  • Hjertesygdom
  • Luftvejsproblemer.

Natriumindhold.

1 ampul med injektionsvæske indeholder natrium svarende til ca. 76 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Nedsat leverfunktion

Glypressin® må ikke anvendes, hvis du har meget dårligt fungerende lever pga. risiko for alvorlige bivirkninger.

Brug af anden medicin

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Doping

Anvendelse medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at nedsætte blodtrykket i åreknuderne, så de trækker sig sammen.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 40 minutter.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

  • Ampuller: Opbevares i køleskab (2-8 ºC) beskyttet mod lys.
  • Pulver og solvens til injektionsvæske: Opbevares beskyttet mod lys.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ampul (8,5 ml) indeholder 1 mg terlipressinacetat svarende til 0,85 mg terlipressin.

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 1 mg terlipressinacetat svarende til 0,85 mg terlipressin.

Hjælpestoffer

Andre:

Mannitol (E421) : pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1 mg
Natriumchlorid : injektionsvæske, opl. 1 mg, pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1 mg
Sterilt vand : injektionsvæske, opl. 1 mg, pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)injektionsvæske, opl. 1 mg5 x 8,5 ml1.324,65
(Recept)pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 1 mg5 sæt1.324,65

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

to. 12. jan. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI