Gyno-Daktarin anvendes mod infektioner i skeden med svampe, som kan påvirkes af miconazol.
Doseringsforslag
Findes som vaginalkapsler.
1 kapsel (400 mg) indføres i skeden ved sengetid i 3 dage.
Bemærk:
Ved tilstande, hvor vaginalslimhinden er ændret, fx graviditet og diabetes samt ved gentagne svampeinfektioner, bør der behandles med vaginalcreme i 14 dage.
Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Brændende fornemmelse
Gener i skeden, Kløe i skeden
Almindelige (1-10%)
Kvalme, Mavesmerter
Hovedpine
Hududslæt
Blødning fra skeden, Smertefuld vandladning, Smertefulde menstruationer, Udflåd, Underlivssmerter, Urinvejsinfektion
Ikke almindelige (0,1-1%)
Væskeophobning i ansigtet
Meget sjældne (under 0,01%)
Hududslæt ved kontakt med midlet
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Ikke kendt
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må tappes.
Virkning
Virker ved at ødelægge svampenes cellevægge, så de går til grunde.
Lægemiddelformer
Vaginalkapsler, bløde. 1 vaginalkapsel indeholder 400 mg miconazolnitrat.
Særlige advarsler
Indholdsstoffet miconazol kan ødelægge latexmateriale, fx i kondomer og pessarer. Sikkerheden ved disse præventionsformer kan derfor være nedsat, hvis de anvendes under behandling med vaginalkapsler.
Brug af anden medicin
Gyno-Daktarin kan øge virkningen af warfarin (blodfortyndende middel), hvilket kan resultere i en øget risiko for blødning. Du bør derfor gå til kontrol (INR) både før og efter behandlingen med Gyno-Daktarin.
Gyno-Daktarin kan muligvis også øge virkningen af tabletter mod diabetes og phenytoin (middel mod epilepsi).
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.