Annonce

Hyderm®


Producent: Evolan Pharma

Indeholder
Hyderm® er et svagtvirkende hudmiddel med binyrebarkhormon.

Virksomme stoffer
Hydrocortison

Anvendelse
  • Hyderm® anvendes til forskellige former for eksem samt ved visse andre hudsygdomme, fx psoriasis. 
  • Midlet kan desuden anvendes ved solskoldning og i visse tilfælde som kløestillende middel.
  • Da midlet er svagtvirkende, kan det anvendes i ansigtet og på områder, hvor huden er fugtig, samt til børn.

Doseringsforslag

Findes som creme.

Smøres på huden i et tyndt lag 1-2 gange i døgnet.

Bemærk:

  • For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt.


Mulige bivirkninger
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hududslæt ved kontakt med midlet
Sjældne (0,01-0,1%)
Forværrede og tilbagevendende symptomer
Rødme, Småblødninger i hud og slimhinder
Meget sjældne (under 0,01%)
Dårligt fungerende binyrebark
Ikke kendt
Infektioner
Sløret syn

Ved længere tids behandling kan der optræde lokale bivirkninger som fx tynd hud.


Bør ikke anvendes
  • Hyderm® bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne eller ved infektion i huden (fx rosacea, akne, dermatitis, herpes eller skoldkopper). 
  • Ved mildere hudinfektioner kan lægemidlet i visse tilfælde anvendes, hvis infektionen behandles samtidig.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.


Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis.



Lægemiddelformer

Creme. 1 g indeholder 10 mg hydrocortison.



Særlige advarsler
  • Til børn under 2 år må midlet kun anvendes efter lægens anvisning.
  • Længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og under okklusion (fx en ble), kan øge optaget af medicinen i kroppen og medføre systemiske bivirkninger.
  • Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.



Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Håndkøb - apoteksforbeholdt creme1 % 30 g 48,95



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI