Annonce

Isentress


Producent: MSD

Indeholder
Isentress er et middel mod HIV.

Virksomme stoffer
Raltegravir

Anvendelse

Isentress anvendes sammen med andre lægemidler til behandling af:

  • HIV-infektion.

Må kun udleveres fra sygehus.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

400 mg tabletter

  • Voksne og børn med legemsvægt over 25 kg
    • Sædvanligvis 400 mg 2 gange i døgnet.

600 mg tabletter

  • Voksne og børn med legemsvægt over 40 kg
    • 1.200 mg (2 tabletter á 600 mg) 1 gang i døgnet.
    • Bemærk: 400 mg tabletter må ikke anvendes til denne dosering.

Bemærk:

  • Tabletterne kan tages med eller uden mad.
  • Tabletterne må ikke tygges eller knuses.

Evt. tyggetabletter/granulat til oral suspension (væske til at drikke)

  • Børn 2-11 år med legemsvægt over 12 kg samt småbørn og spædbørn. Dosis afhænger af legemsvægten.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Feber, Kraftesløshed, Nedsat appetit, Træthed
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning, Påvirkning af bugspytkirtlen
For meget fedt i blodet
Depression, Hovedpine, Hyperaktivitet, Mareridt, Svimmelhed, Søvnløshed, Unormale drømme
Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens
Ikke almindelige (0,1-1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Dårligt fungerende lever, Leverbetændelse
Blodprop i hjertet, Forhøjet blodtryk
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Diabetes, Udvikling af bryster hos mænd
Ledsmerter, Nedbrydning af muskelvæv
Angst, Forvirring, Nervebetændelse fx på arme og ben, Selvmordsadfærd, Talebesvær
Alvorlig hudreaktion, Hårtab
Allergiske reaktioner
Nyresvigt, Påvirkning af nyrerne
Synsforstyrrelser, Tinnitus
Ikke kendt
Nedbrydning af knoglevæv
  • Ved tilfælde af nyopstået hududslæt kontaktes lægen hurtigst muligt.
  • Depression og selvmordstanker ses især hos patienter, som har eller tidligere har haft psykisk sygdom.
  • Kombinationsbehandling af HIV kan medføre ændringer i fedtstofskiftet og i fedtfordelingen på kroppen.


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.


Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme enzymet integrase, der er nødvendigt for, at virus kan formere sig i HIV-smittede celler.
  • Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 9 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 400 mg eller 600 mg raltegravir.



Særlige advarsler
  • Behandlingen med Isentress fjerner ikke risikoen for at smitte an
  • Ved alvorlig hudreaktion bør behandlingen med Isentress straks ophøre.
  • Isentress skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) nedsætter virkningen af Isentress.
  • Atazanavir (middel mod HIV) eller omeprazol (middel mod mavesår) kan øge virkningen af Isentress.
  • Samtidig brug af aluminium- eller magnesiumholdige syreneutraliserende midler nedsætter virkningen af Isentress og bør undgås.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 60 stk. (Orifarm)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter400 mg
Pris i kr. 6.623,00
Pakning 60 stk.
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter400 mg
Pris i kr. 6.623,80
Pakning 60 stk.
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter600 mg
Pris i kr. 6.623,80

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI