Annonce

Jentadueto, komb.


Producent: Boehringer Ingelheim

Indeholder
Jentadueto er et middel mod diabetes 2. Kombinationspræparat.

Virksomme stoffer
Linagliptin
Metformin

Anvendelse

Jentadueto anvendes til behandling af:

  • Diabetes type 2, hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres med metformin alene eller med en kombination af metformin og et sulfonylurinstof eller en kombination af metformin og insulin.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne. Individuelt. Sædvanligvis 2,5 mg+1.000 mg 2 gange i døgnet.

Bemærk: Tabletten bør tages sammen med et måltid for at mindske fordøjelsesbesvær.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-60 ml/min)



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Mavesmerter
Lavt blodsukker
Almindelige (1-10%)
Diarré, Kvalme, Påvirkning af bugspytkirtlen, Smagsforstyrrelser
Ikke almindelige (0,1-1%)
Leverpåvirkning*
Overfølsomhed
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen
Hududslæt med blæredannelse
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Meget sjældne (under 0,01%)
Leverbetændelse
For meget mælkesyre i blodet, Mangel på B12-vitamin
Rødme

*Set ved samtidig behandling med insulin.

Bemærk: Ved fx muskelkramper i forbindelse med fordøjelsesbesvær og voldsom kraftesløshed er der risiko for lactacidose (surgøring af blodet pga. mælkesyre), se Særlige advarsler.


Bør ikke anvendes

Jentadueto bør ikke anvendes ved:

  • Tidligere alvorlig overfølsomhedsreaktion over for lignende midler mod type 2-diabetes
  • Alvorlige hjertesygdomme
  • Diabetisk koma
  • Alkoholisme
  • Akut alkoholforgiftning
  • Større operationer.

Der bør holdes pause ved:

  • Væskemangel
  • Alvorlige infektionssygdomme.

Nedsat nyrefunktion

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 3 døgns karantæne.


Virkning

Linagliptin

  • Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen. Insulin nedsætter, og glucagon øger mængden af sukker i blodet. Hermed nedsættes sukkerindholdet i blodet.
  • Halveringstid i blodet (T½) er over 100 timer.

Metformin

  • Virker på flere måder, bl.a. ved at øge sukkerforbrændingen i musklerne og ved at øge cellernes følsomhed for insulin.
  • Den maksimale virkning indtræder først efter et par dages behandling.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 2,5 mg linagliptin og 1.000 mg metforminhydrochlorid.



Særlige advarsler

Jentadueto skal anvendes med forsigtighed:

  • Kontakt din læge ved vedvarende kraftige mavesmerter, som kan være et symptom på akut betændelse i bugspytkirtlen
  • Hvis du tidligere har haft akut betændelse i bugspytkirtlen
  • Ved samtidig brug af insulin - bør insulindosis formentlig nedsættes for at undgå lavt blodsukker.
  • Bør ikke anvendes til:
    • diabetes 1
    • behandling af syreforgiftning ved diabetes.
  • Hvis du skal have foretaget en røntgenundersøgelse, hvor du skal have indsprøjtet kontrastmidler med jod ind i en blodåre, skal du holde op med at tage Jentadueto 3 dage før undersøgelsen. Du må først genoptage behandlingen 48 timer efter undersøgelsen og kun, hvis din nyrefunktion er testet igen og fundet normal.

    Leverens funktion undersøges før opstart med Jentadueto og derefter årligt.
  • Nyrefunktionen bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med dårligt fungerende nyrer samt hos ældre.
  • Kombinationen af alkohol og metformin kan give symptomer som maveproblemer, utilpashed med voldsom træthed og problemer med at trække vejret. Du bør ikke drikke store mængder alkohol, når du tager metformin, dette gælder især, hvis din lever fungerer dårligt, eller hvis du er meget mager.
  • Der er risiko for lactacidose (surgøring af blodet pga. mælkesyre), hvis der opstår fx muskelkramper i forbindelse med fordøjelsesbesvær (fx mavesmerter) og voldsom kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, mavesmerter og feber efterfulgt af koma samt surgøring af blodet. Du skal straks kontakte din læge, hvis du har mistanke om lactacidose.
  • Hvis du får hududslæt med blæredannelse, skal du straks kontakte din læge, da behandlingen med Jentadueto muligvis skal afbrydes.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Rifampicin (antibiotikum) nedsætter virkningen af Jentadueto.
  • Ved samtidig brug af Jentadueto og sulfonylurinstof (middel mod diabetes 2) øges risikoen for lavt blodsukker.
  • Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker. ACE-hæmmere (middel mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt) kan nedsætte blodsukkeret, og en justering af dosis kan derfor være nødvendig.
  • Binyrebarkhormon kan nedsætte virkningen af Jentadueto.
  • Behandling med Jentadueto skal afbrydes 3 dage før indgift af røntgenkontraststoffer, som indeholder iod.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 60 stk.
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter2,5/1000 mg
Pris i kr. 424,35
Pakning 180 stk. (2 x 90) (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter2,5/1000 mg
Pris i kr. 1.239,30

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI