Annonce

Jevtana®


Producent: sanofi

Indeholder
Jevtana® er et celledræbende middel (antimitotikum).

Virksomme stoffer
Cabazitaxel

Anvendelse

Jevtana® anvendes i kombination med binyrebarkhormon til behandling af visse former for prostatakræft.

Anvendes kun på sygehus.


Dosering

Findes som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indgives i en blodåre.

  • Voksne. Sædvanligvis 25 mg pr. m2 legemsoverflade. Dosis gentages hver 3. uge.
  • Den videre behandling er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.
  • Under hele forløbet suppleres behandlingen med binyrebarkhormon (prednison eller prednisolon) tabletter 10 mg daglig.



Advarsel:

  • Infusionskoncentrat må ikke gives ufortyndet.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Feber, Kraftesløshed, Nedsat appetit, Træthed
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning, Smagsforstyrrelser
Hoste, Åndenød
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Ledsmerter, Rygsmerter
Hårtab
Blod i urinen
Almindelige (1-10%)
Influenzalignende symptomer, Kulderystelser, Smerter, Utilpashed, Vægttab
Blødning fra endetarmen, Fordøjelsesbesvær, Hæmorider, Leverpåvirkning, Mundtørhed, Sure opstød
Blodprop i de dybe vener, Blodtryksfald når man rejser sig, Forhøjet blodtryk, Halsbetændelse, Hjerterytmeforstyrrelser, Hurtig puls, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Lungebetændelse
Brystsmerter, For lidt kalium i blodet, Forhøjet blodsukker, Hedeture, Væskemangel
Bækkensmerter, Iskiassmerter, Muskelkramper, Muskelsmerter, Smerter i arme og ben
Angst, Forvirring, Hovedpine, Nedsat følesans, Nervebetændelse fx på arme og ben, Svimmelhed, Søvnlignende sløvhedstilstand, Ændring i hudens følesans
Betændelse i hudens dybere lag, Helvedesild, Rødme, Tør hud
Blodforgiftning, Luftvejsinfektion, Overfølsomhed, Svampeinfektion
Akut nyresvigt, Blærebetændelse, Hyppig vandladning, Manglende vandladning, Smertefuld vandladning, Smerter i nyrerne, Tilstopning af urinvejene, Udvidet nyrebækken, Ufrivillig vandladning, Urinvejsinfektion
Tinnitus, Tåreflåd, Øjenbetændelse
Ikke kendt
Blødning eller hul i mave-tarmkanalen, Tarmslyng, Tyktarmsbetændelse
Lungesygdom

Bør ikke anvendes

Jevtana® bør ikke anvendes

  • ved meget dårligt fungerende lever
  • hvis du for nyligt er blevet vaccineret mod gul feber.

Graviditet
Ikke relevant. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Ikke relevant. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Fertile kvinder og mænd

Mandlige patienter skal anvende kondom i behandlingsperioden og 6 måneder herefter. Partneren bør undgå direkte kontakt med sædvæske.

Fertilitet hos mænd

Der kan være mulig påvirkning af sædceller og mulig påvirkning af partner via sædvæske under behandling med midlet.



Amning
Ikke relevant.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at standse celledelingen og derved hæmme kræftcellernes vækst og i bedste fald dræbe dem.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 95 timer.


Lægemiddelformer

Koncentrat og solvens til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 60 mg cabazitaxel.



Særlige advarsler
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.
  • Vaccination med levende vaccine bør undgås.
  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
  • Alkoholindhold

    Solvens til infusionsvæske
    indeholder ca. 38% v/v alkohol. 1 dosis på 60 mg Jevtana® indeholder ca. 0,38 g alkohol, der svarer til 3,2 % af én genstand. Skadelig for alkoholikere.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Itraconazol (svampemiddel) eller ritonavir (HIV-middel) øger virkningen af Jevtana®.
  • Rifampicin (tuberkulosemiddel og naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af Jevtana®.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A konc. og solvens til infusionsvæske, opl.60 mg/1,5 ml 1,5 ml + solvens (Orifarm) 41.582,65
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A konc. og solvens til infusionsvæske, opl.60 mg/1,5 ml 1,5 ml + solvens 40.294,15



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI