Annonce

Kalydeco

R07AX02

Kalydeco er et middel mod cystisk fibrose.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Kalydeco anvendes til behandling af cystisk fibrose hos voksne og børn over 6 måneder med visse særlige genetiske fejl, der giver cystisk fibrose.

Må kun udleveres fra sygehus.

Doseringsforslag

Findes som tabletter og granulat, der indtages efter blanding med mad.

Tabletter

Voksne og børn over 6 år med legemsvægt over 25 kg

  • Sædvanligvis 150 mg hver 12. time. Ved dårligt fungerende lever eller ved kombination med visse andre lægemidler tages tabletterne med længere mellemrum - fx hver anden dag eller 2 gange om ugen.

Granulat

Børn fra 6 måneder til 6 år med legemsvægt under 25 kg

  • Legemsvægt 14-25 kg
    • 75 mg hver 12. time. Ved dårligt fungerende lever eller ved kombination med visse andre lægemidler tages granulatet med længere interval - fx hver anden dag eller 2 gange om ugen.
  • Legemsvægt 7-14 kg
    • 50 mg hver 12. time. Ved dårligt fungerende lever eller ved kombination med visse andre lægemidler tages granulatet med længere interval - fx hver anden dag eller 2 gange om ugen.
  • Legemsvægt 5-7 kg
    • 25 mg hver 12. time. Ved dårligt fungerende lever eller ved kombination med visse andre lægemidler tages granulatet med længere interval - fx hver anden dag eller 2 gange om ugen.

Bemærk:

  • Dosis skal tages med fedtholdig mad (granulat umiddelbart før eller efter fedtholdig mad).
  • Glemt dosis
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er gået højst 6 timer efter normalt indtagelsestidspunkt.
    • Hvis der er gået mere end 6 timer efter normalt indtagelsestidspunkt, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
  • Tabletterne skal synkes hele og må ikke tygges eller knuses.
  • Granulatet skal blandes med moset mad/væske, se Håndtering og holdbarhed.
  • Erfaring savnes vedr. børn under 12 måneder og ældre over 65 år.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Mavesmerter.
Luftvejsinfektion.
Halsgener, Høfeber, Tilstoppet næse.
Hovedpine.
Hududslæt.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Svimmelhed.
Tinnitus, Øregener, Øresmerter.
Tilstoppede bihuler.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Brystbetændelse, Udvikling af bryster hos mænd.
Godartede knuder i brystet.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

  • Det anbefales, at man får kontrolleret leverens funktion før behandlingen, hver 3. måned det første år og derefter årligt.
  • Pga. mulig risiko for grå stær bør der udføres øjenundersøgelser hos børn før og efter behandlingsstart.
  • Midlet bør undgås ved tidligere organtransplantation, da erfaring savnes.
  • Grapefrugtjuice skal undgås under behandlingen.

Nedsat leverfunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • En række midler kan påvirke effekten af Kalydeco. Dosis af Kalydeco skal bl.a. nedsættes ved kombination med visse svampemidler (fx fluconazol, itraconazol, posaconazol, voriconazol) og visse antibiotika (fx clarithromycin og erythromycin). Samtidig behandling med visse midler bør desuden helt undgås - det gælder bl.a. carbamazepin og phenytoin (midler mod epilepsi) samt rifabutin og rifampicin (antibiotika).
  • Kalydeco kan også påvirke effekten af visse andre midler. Det gælder bl.a. ciclosporin og tacrolimus (midler mod afstødning af organer efter transplantationer) samt visse benzodiazepiner (beroligende midler).
  • Ekstra blodprøvekontrol anbefales, hvis du er i behandling med warfarin (blodfortyndende).

Graviditet

Amning

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Modvirker dannelsen af sejt slim ved en særlig sjælden type cystisk fibrose.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 12 timer.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering

Granulat

Blanding med mad/væske

  • Granulatet i et brev blandes med 5 ml moset mad eller 5 ml væske.
  • Mad/væske skal være kold eller have højst stuetemperatur.

Holdbarhed

Granulat

  • Efter blanding med mad/væske: Kan opbevares i højst 1 time, men bør indtages umiddelbart.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg ivacaftor.

Granulat. 1 brev indeholder 25 mg, 50 mg eller 75 mg ivacaftor.

Hjælpestoffer

Farve:

Indigotin (indigocarmin) (E132) : filmovertrukne tabletter 150 mg
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 150 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 150 mg

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 150 mg, granulat 50 mg, granulat 75 mg, Granulat i brev 25 mg
Macrogoler : filmovertrukne tabletter 150 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 150 mg28 stk. (blister)71.355,00
(Recept)filmovertrukne tabletter 150 mg56 stk. (blister)210.421,85
(Recept)granulat 50 mg56 stk.210.421,85
(Recept)granulat 75 mg56 stk.210.421,85
(Recept)Granulat i brev 25 mg56 stk.210.421,85

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 150 mg
PrægV 150
KærvIngen kærv
Farvelyseblå
Mål i mm.8,4 x 16,5
filmovertrukne tabletter 150 mg

Revisionsdato

ma. 22. jun. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 10. august 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI