Annonce

Lestid®


Producent: Pfizer

Indeholder
Lestid® er et kolesterolsænkende middel. Anionbytter.

Virksomme stoffer
Colestipol

Anvendelse

Lestid® anvendes ved forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sænke patientens kolesteroltal.


Dosering

Findes som afdelte pulvere til oral suspension (væske til at drikke).

Voksne. Sædvanlig begyndelsesdosis 1 afdelt pulver 1-2 gange i døgnet. Vedligeholdelsesdosis 1-6 afdelte pulvere (5-30 g) i døgnet fordelt på 1-3 doser. Dosisøgning bør ske med 1 afdelt pulver med mindst 4 ugers mellemrum.

Børn. Sædvanlig begyndelsesdosis 1-2 afdelte pulvere (5-10 g) i døgnet fordelt på 1-3 doser. Hvis det er nødvendigt, kan man give op til voksendosis.

Bemærk:

  • Bør gives mindst 1 time efter eller senest 4 timer før andre midler, der tages gennem munden.
  • 1 pulver blandes med vand, mælk, suppe eller saft. Der omrøres kraftigt for at danne en opslæmning.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Forstoppelse, Mavesmerter
Hovedpine pga. betændte bihuler
Hovedpine, Migræne
Almindelige (1-10%)
Træthed
Blødning fra endetarmen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Hæmorideblødning, Kvalme, Luft fra tarmen, Opkastning, Oppustethed
Ledbetændelse, Ledsmerter, Muskel- og ledsmerter, Rygsmerter, Smerter i arme og ben
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1%)
Betændelse i galdeblæren, Mavesår
Hjertekrampe, Væskeophobning i fx arme og ben, Åndenød
Svimmelhed
Betændelse i huden
Ikke kendt
Hæmning af blodets evne til at størkne, Tendens til blødninger
Forhøjet calcium i blodet, Nedsat stofstifte, Vitaminmangel(fedtopløselige vitaminer; A, D, E og K)

Tendens til blødninger kan ses pga. vitamin K mangel.



Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning

Virker lokalt i tarmen og optages ikke i blodbanen. Midlet binder galdesyrer, som fjernes med afføringen, og dette resulterer i, at kroppens nedbrydning af kolesterol til galdesyrer øges. Kolesterolindholdet i blodet falder således, og herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes.

Virkningen indtræder sædvanligvis først efter ca. 1 måneds behandling.



Lægemiddelformer

Pulver til oral suspension, enkeltdosis. 1 pulver indeholder 5 g colestipolhydrochlorid.



Særlige advarsler
  • Der kan forekomme tendens til blødninger pga. nedsat optag af vitamin K.
  • Ved den sjældne leversygdom biliær cirrose skal man tage A-, D-, E- og K-vitamin under behandlingen.
  • Forsigtighed ved sygdomme, der øger kolesterol i blodet (fx. alkoholisme, lavt stofskifte, diabetes, visse nyre- og leversygdomme). Disse sygdomme bør om muligt være velbehandlede inden behandling med Lestid®.
  • Mængden af fedt i blodet bør kontrolleres.
  • Ved behandling af børn bør vækst og udvikling følges pga. evt. påvirket optag af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K).


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Lestid® kan hæmme optagelsen af en lang række lægemidler fra tarmen: Der bør derfor gå så lang tid som muligt mellem man tager Lestid® og evt. andre midler. Generelt bør andre midler tages mindst 1 time før eller 4 timer efter Lestid®.
  • For tetracyclin og benzylpenicillin (antibioyika), furosemid og hydrochlorthiazid (vanddrivende midler) samt gemfibrozil (kolesterolsænkende middel) nedsættes optagelsen kraftigt ved kombination med Lestid®. Gemfibrozil kan tages tidsforskudt med mindst 2 timer og hydrochlorthiazid med mindst 4 timer i forhold til Lestid®.
  • Hvis man er i behandling med digoxin (middel mod hjerterytmeforstyrrelser), bør indholdet af digoxin i blodet kontrolleres under behandlingen med Lestid® og efter evt. ophør af Lestid®-behandlingen.
  • Lestid® kan nedsætte virkningen af diltiazem (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) og dosisjustering af diltiazem kan være nødvendig.
  • Lestid® kan øge udskillelsen af diclofenac (middel mod gigt og smerter) og diclofenac bør tages mindst 4 timer før Lestid®.
  • Lestid® kan nedsætte virkningen af folsyre (B-vitamin), D-vitamin og K-vitamin.
  • Virkningen af mycophenolsyre og mycophenolatmofetil (midler mod afstødning af organer efter transplantationer) kan mindskes af Lestid®.
  • Lestid® kan påvirke optagelsen af fosfattilskud, der tages som tabletter eller kapsler.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til oral suspension, endosis5 g 50 x 5 g 318,10



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI