Annonce

Litak


Producent: LIPOMED

Indeholder
Litak er et celledræbende middel (antimetabolit).

Virksomme stoffer
Cladribin

Anvendelse

Litak anvendes til behandling af hårcelleleukæmi, som er en særlig form for kræft i blodet.

Anvendes kun på sygehus.


Dosering

Findes som injektionsvæske, der indgives i en blodåre.

  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Feber, Kraftesløshed, Kulderystelser, Nedsat appetit, Reaktioner på indstiksstedet, Træthed
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Opkastning
Hoste, Nedsat vejrtrækning
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
Hovedpine, Svimmelhed
Hududslæt, Småblødninger i hud og slimhinder, Øget svedtendens
Infektioner
Almindelige (1-10%)
Senere tilfælde af kræft
Forhøjet galdefarvestof, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter
Hjertekrampe, Hjertemislyd, Hurtig puls, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Næseblod, Pletter på røntgenbillede af lungerne
Blødning
Knoglesmerter, Ledbetændelse, Ledsmerter, Muskelsmerter
Nervøsitet, Søvnløshed
Betændelse i slimhinder, Hudkløe, Nældefeber
Ikke almindelige (0,1-1%)
Årebetændelse
Blodmangel
Besvær med at styre arme og ben, Forvirring, Nervebetændelse, Sløvhed, Søvnighed, Ændring i hudens følesans
Øjenbetændelse
Sjældne (0,01-0,1%)
Dårligt fungerende lever, Tarmslyng
Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertesvigt
Talebesvær
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Påvirkning af nyrerne
Meget sjældne (under 0,01%)
Betændelse i galdeblæren
Blodprop i lungerne
Depression, Epileptisk anfald

Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som Litak har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlyse, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlyse, og i dette tilfælde skal man søge læge.


Bør ikke anvendes

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende lever eller nyrer.


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

  • Der er begrænset erfaring med anvendelse af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.


Amning
Må ikke anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme cellens opbygning af bl.a. DNA (cellens genetiske kode), som herved bliver defekt.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 7 timer.


Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg cladribin.






Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A injektionsvæske, opl.2 mg/ml 1 x 5 ml 3.676,60
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A injektionsvæske, opl.2 mg/ml 5 x 5 ml 17.633,10



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI