Annonce

Loette® 28, komb.

G03AA07

Loette® 28 er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 2. generations gestagen.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Loette® 28 anvendes som svangerskabsforebyggende middel. Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle tabletterne.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 tablet i døgnet i 21 dage, derefter 1 hvid tablet i døgnet i 7 dage.
  • Har man glemt at tage 1 tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker.
  • Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig.
  • Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause med hvide tabletter som normalt.

Bemærk:

  • Tabletterne bør tages på omtrent samme tidspunkt hver dag. For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Manglende erfaring vedr. behandling af patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.

Bivirkninger

Det er almindeligt med manglende blødning i tabletpausen og pletblødning uden for tabletpausen. Andre bivirkninger er:

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter.
Betændelse i skeden, Brystsmerter, Brystspænding, Menstruationsforstyrrelser, Smertefulde menstruationer, Svampeinfektion i skeden, Udebleven menstruation.
Depression, Humørsvingninger, Nervøsitet.
Svimmelhed.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Acne, Hududslæt.
Hovedpine.
Vægtøgning.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hårtab.
Brystkræft, Livmoderhalskræft.
For meget fedt i blodet, Ændringer i blodets fedtindhold.
Forhøjet blodtryk.
Godartet svulst i leveren, Svulster i leveren.
Migræne.
Betændelse i bugspytkirtlen.
Synsforstyrrelser.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodpropper.
Alvorlig hudreaktion.
Overfølsomhed.
Problemer med brug af kontaktlinser.
Leverpåvirkning, Ophobning af galde.
Nedsat følsomhed over for glucose.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Ufrivillige bevægeforstyrrelser.
Tyktarmsbetændelse.
Betændelse i synsnerven, Blodprop i nethinden.
Porfyri.
Åreknuder.
Ikke kendt.Tarmbetændelse.
  • Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af alvorlig bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus (SLE)) og herpes hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen.
  • Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

Bør ikke anvendes

  • Loette® 28 bør ikke anvendes, hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe samt visse øjenlidelser), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.
  • Loette® 28 må desuden ikke anvendes ved brystkræft eller kræft i livmoderen, ved migræne med aura, ved alvorlig diabetes og ved visse sygdomme i lever og bugspytkirtel.
  • Loette® 28 må heller ikke anvendes ved svært forhøjet blodtryk eller ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet.
  • Endvidere må midlet ikke anvendes, hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag.
  • Må ikke anvendes samtidig med midler mod hepatitis C-virus.

Særlige advarsler

  • Hvis du har store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år, har forhøjet blodtryk og er storryger, eller hvis du har høje niveauer af LDL-kolesterol i blodet, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
  • Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes.
  • Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Loette® 28.
  • Loette® 28 kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Loette® 28 kan desuden mindske virkningen af stoffet lamotrigin (epilepsimiddel).
  • Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
  • Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib (fx Arcoxia®), svampemidler med indholdsstoffet voriconazol (fx Vfend®), visse hjertemidler (bl.a. verapamil og diltiazem), nogle antibiotika (makrolider) og grapefrugtjuice kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.
  • Ethinylestradiol kan medføre en let øget effekt af bl.a. visse midler mod astma (theophyllin) eller mod kramper (tizanidin).
  • Må ikke anvendes samtidig med midler mod hepatitis C-virus.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Kan nedsætte mængden af modermælk, især i de første 6 uger efter fødslen.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen. Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet () er 20-43 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

1 pakning indeholder:

  • 21 lyserøde tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 100 mikrogram levonorgestrel og 20 mikrogram ethinylestradiol.
  • 7 hvide tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) uden virksomt indholdsstof.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg
Macrogoler : filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg
Mikrokrystallinsk cellulose : filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg84 stk. (blister)212,45
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg84 stk. (blister)225,00
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg84 stk. (blister)200,35
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg84 stk. (blister)222,00

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg
PrægW, 912
KærvIngen kærv
Farvelyserød
Mål i mm.5,6 x 5,6
filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg (aktiv tablet)
Prægintet præg
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.5,6 x 5,6
filmovertrukne tabletter 0,10+0,02 mg (placebotablet)

Revisionsdato

on. 15. apr. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 21. september 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI