Annonce

Lovastatin "Stada"


Producent: Stada

Indeholder
Lovastatin "Stada" er et kolesterolsænkende middel. Statin.

Virksomme stoffer
Lovastatin

Anvendelse

Lovastatin "Stada" anvendes ved forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sænke patientens kolesteroltal. Anvendes som et af flere tiltag til at forebygge pludselige hjerte-kar-sygdomme (fx blodprop i hjertet).


Dosering

Findes som tabletter.

 

Voksne.

Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 20 mg i døgnet som engangsdosis i forbindelse med aftensmaden.

Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 20-40 mg i døgnet. Der må højst tages 80 mg i døgnet.



Mulige bivirkninger
Korttidsbivirkninger er få og sjældne.
Almindelige (1-10%)
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning
Muskelkramper, Muskelsmerter
Hovedpine, Nervebetændelse fx på arme og ben, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans
Hududslæt
Synsforstyrrelser
Sjældne (0,01-0,1%)
Leverbetændelse
Muskelsygdom, Nedbrydning af muskelvæv
Psykiske ændringer
Hårtab
Meget sjældne (under 0,01%)
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes til børn. Må desuden ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.


Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 12 timers karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Ingen karantæne ved donation i form af plasmaferese.



Virkning
  • Virker ved at hæmme dannelsen af kolesterol, så kolesterolindholdet i blodet falder. Herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes. 
  • Maksimal virkning nås efter 4 ugers behandling.
  • Halveringstiden I blodet (T½) er 1-2 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 20 mg (delekærv) eller 40 mg (delekærv) lovastatin.



Særlige advarsler
  • Statiner kan øge blodsukkeret og medføre øget risiko for udvikling af diabetes - særligt hvis man allerede er i risikogruppen for at få diabetes. Hvis man er i risikogruppen (fx er overvægtig eller har øget mængde sukker i blodet), bør man løbende kontrolleres hos lægen.
  • Leverfunktionen bør kontrolleres ved hjælp af blodprøver, før behandlingen påbegyndes samt med jævne mellemrum under behandlingen.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved tendens til alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse), hvis man har et stort forbrug af alkohol eller tidligere har haft en leversygdom.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Samtidig behandling med Lovastatin og ciclosporin (middel ved organtransplantation), antibiotika (erythromycin, clarithromycin og azithromycin), itraconazol (svampemiddel), hjertemidler (amiodaron og verapamil), visse midler mod HIV) eller andre kolesterolsænkende midler (fibrater og nicotinsyre) øger risikoen for alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse). Lægen bør derfor kontaktes, hvis der under behandlingen opstår muskelsmerter, muskelømhed eller muskelsvaghed.
  • Andre kolesterolnedsættende midler (anionbyttere) hæmmer optagelsen af Lovastatin fra tarmen, og midlerne skal derfor tages med mindst 4 timers mellemrum.
  • Lovastatin kan øge virkningen af blodfortyndende medicin.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter20 mg 100 stk. (blister) 203,70
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter40 mg 100 stk. (blister) 271,45

Farvestoffer
Patent Blue V (E131)
Quinolingult (E104)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI