Annonce

Medanef


Producent: Mylan

Indeholder
Medanef er et middel mod narkolepsi og forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD).

Virksomme stoffer
Methylphenidat

Anvendelse
  • Medanef anvendes ved den sjældne sygdom narkolepsi, der viser sig ved en pludselig, uimodståelig søvntrang, som kan medføre talrige daglige anfald af kortvarig søvn.
  • Midlet anvendes endvidere til behandling af forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD).

    Medanef bør kun anvendes til ADHD, når behandlingen er indledt af en læge med særligt kendskab til behandling af ADHD.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD)

Børn over 6 år og unge

  • Generel begyndelsesdosis for midler med methylphenidat: Oftest 5 mg (som tabletter) 2-3 gange i døgnet eller 20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) 1 gang i døgnet.
  • Dosis øges med 10-20 mg ugentlig.
  • Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg i døgnet).

Voksne

  • Generel begyndelsesdosis for midler med methylphenidat: Oftest 5 mg (som tabletter) 2-3 gange i døgnet eller 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) 1 gang i døgnet.
  • Dosis øges med 10-20 mg ugentlig.
  • Vedligeholdelsesdosis. Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet. Det er derfor nødvendigt at øge dosis individuelt. Vedligeholdelsesdosis vil hos de fleste erfaringsmæssigt være 30-150 mg i døgnet. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige.
  • Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer virkning i hele vågenperioden.

Bemærk:

  • Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under 6 år.
  • For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid og kapslerne bør tages passende tidligt om morgenen.

Narkolepsi

Voksne. Dosis er individuel. Sædvanligvis 2-3 tabletter (20-30 mg) i døgnet fordelt på 2-3 doser. Den sidste dosis bør ikke tages senere end 6 timer før sengetid.

Bemærk - generelt:

  • Delekærven i tablet 10 mg og 20 mg kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Nervøsitet, Søvnløshed
Hovedpine
Kvalme, Mundtørhed
Nedsat appetit
Almindelige (1-10%)
Diarré, Fordøjelsesbesvær**, Mavesmerter, Opkastning, Tandsmerter**, Tænderskæren
Adfærdsforstyrrelse, Aggressivitet, Angst, Depression, Følelsesmæssig ustabilitet, Hyperaktivitet, Irritabilitet, Rastløshed, Spisevægring, Søvnforstyrrelser, Søvnighed, Uro og rastløshed
Hudkløe, Hududslæt, Hårtab, Øget svedtendens
Ledsmerter
Hjertebanken, Hjerterytmeforstyrrelser, Hurtig puls, Ændret puls(sædvanligvis stigning)
Forhøjet blodtryk, Ændringer i blodtrykket(sædvanligvis stigning)
Rysten, Ufrivillige rykkende bevægelser
Forkølelsessymptomer, Hoste, Smerter i brystkassen, Smerter i øvre luftveje, Åndenød
Feber, Kuldefornemmelse fx på arme og ben, Svimmelhed, Træthed
Væksthæmning*
Nedsat sexlyst**
Tørst
Nældefeber
Vægttab
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hallucinationer, Humørsvingninger, Motorisk uro**, Psykoser, Selvmordstanker
Allergiske reaktioner(anafylaktisk chok)
Dobbeltsyn, Sløret syn
Blod i urinen
Muskelkramper
Sløvhed
Sjældne (0,01-0,1%)
Synsforstyrrelser, Uskarpt syn
Hjertekrampe
Rødme
Udvikling af bryster hos mænd
Forvirring, Manier
Meget sjældne (under 0,01%)
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Overdreven gentagelse af bevægelser eller tale, Overfokusering - vanskelighed ved at skifte opmærksomhed, Selvmordsadfærd, Tankeforstyrrelser
Betændelse eller tilstopning af hjernens kar, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene
Ufrivillige bevægeforstyrrelser
Alvorlig hudreaktion, Småblødninger i hud og slimhinder
Blodprop i hjertet, Hjertestop, Pludselig hjertedød
Kramper
Leverpåvirkning
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring***
Ikke kendt
Afhængighed af midlet, Høj feber
Ekstra hjerteslag, Langsom puls
Hjerneblødning/blodprop i hjernen
Hyppigere og vedvarende erektion, Langvarig smertefuld erektion****, Rejsningsproblemer
Ufrivillig vandladning
Migræne, Vedvarende krampe i tyggemusklen
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer

* Væksthæmning kan ses som en almindelig bivirkning ved langvarig anvendelse til børn.

** Set hos voksne, men ikke hos børn.

*** Hovedsageligt set ved samtidig behandling med andre midler.

**** Ses oftest i forbindelse med dosisændringer.

  • Nervøsitet og søvnløshed forekommer ofte i starten af behandlingen.
  • Mavesmerter, kvalme og opkastning forekommer sædvanligvis i starten af behandlingen og kan mindskes ved at tage midlet sammen med mad.
  • En række bivirkninger er kun set hos voksne (betændelse i mavens slimhinde, nedsat sexlyst, motorisk uro og tandpine) eller er set med højere frekvens hos voksne (nedsat appetit, søvnforstyrrelser, rysten, perifer kuldefornemmelse, åndenød, kvalme, mundtørhed, øget svedtendens og træthed).
  • Midlet kan medføre opstemthed (eufori) og kan give anledning til misbrug og afhængighed. Dette er set hyppigst ved brug af tabletter, der frigiver methylphenidat hurtigt i kroppen.
  • Ved stigninger i dosis - specielt hvis det sker uden lægens anvisning - kan der være risiko for udvikling af psykoser med konfusion, angst og paranoide reaktioner.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes

  • ved mani
  • ved psykoser
  • ved nuværende eller tidligere svær depression
  • hvis man lider af eller tidligere har lidt af visse former for maniodepressiv sygdom
  • ved selvmordstanker
  • ved nervøs spisevægring (anorexia nervosa)
  • hvis man lider af hjerte-karsygdomme (med mindre lægen har konsulteret en hjertespecialist) eller har haft en hjerneblødning eller blodprop i hjernen
  • hvis man har forhøjet stofskifte
  • ved svulst i binyremarven (fæokromocytom)
  • ved forhøjet tryk i øjet (grøn stær).

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor
Må ikke tappes. 1 - 2 døgns karantæne efter endt behandling. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 2-3 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg, 10 mg eller 20 mg methylphenidathydrochlorid.



Særlige advarsler
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed hvis:
    • man har øget risiko for blodpropper i hjernen eller hjerneblødning
    • man har eller har haft en hjerte-karsygdom eller hvis nogle i ens nærmeste familie lider af hjerte-karsygdomme
    • man tidligere har haft kramper (midlet kan sænke krampetærsklen)
    • man har et misbrug af alkohol og/eller medicin
    • man lider af ufrivillige bevægelser i muskulaturen (motoriske tics)
    • man selv eller nogle i ens nærmeste familie har Tourettes sygdom (en neurologisk lidelse med ufrivillige trækninger og udstøden af lyde).
  • Forekommer der under behandlingen angst, uro, aggressivitet, selvmordstanker eller symptomer på psykoser eller mani skal man kontakte lægen.
  • Det anbefales, at man før og under behandlingen kontrollerer blodtrykket og pulsen samt bliver kontrolleret for symptomer på psykiske lidelser. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage blodprøver eller tage et ekg.
  • Hvis man oplever hjerte-karsymptomer (fx hjertebanken, åndenød, brystsmerter udløst af anstrengelse) under behandlingen, skal man søge læge.
  • ADHD: Hos børn bør behandlingen vurderes hver halve år. En evt. pause i behandlingen bør kun planlægges efter nøje overvejelse, da risikoen for tilbagefald øges. Ved behandling af voksne skal fordele og ulemper nøje overvejes før en evt. pause.
  • Ved behandling af børn bør man kontrollere højde og vægt mindst hver 6. måned.
  • Hos voksne bør vægten regelmæssigt kontrolleres.
  • Midlet må kun anvendes ved søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn), hvis patienten allerede er i behandling for søvnapnø.
  • Samtidig indtag af alkohol kan forstærke de psykiske og neurologiske bivirkninger.
  • Der er manglende erfaring med brug af midlet ved ændringer i blodets sammensætning (fx for få hvide blodlegemer eller blodmangel).

Nedsat leverfunktion

Erfaring savnes.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Medanef må ikke tages, hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
  • Midler der stimulerer blodtrykket (pressorstoffer) kan sammen med Medanef give risiko for forhøjet blodtryk.
  • Samtidig brug af visse midler mod depression (SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol, fentanyl) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (en alvorlig tilstand, der kræver hurtig lægehjælp og bl.a. består af feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand).
  • Virkningen af midler mod forhøjet blodtryk kan nedsættes.
  • Medanef kan ændre virkningen af visse blodfortyndende midler, visse midler mod kramper samt visse midler mod depression.

    Pludselig død er set ved kombination med clonidin (middel mod migræne og hedestigninger).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 30 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14
Dispenseringsform og styrke tabletter5 mg
Pris i kr. 43,95
Pakning 30 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14
Dispenseringsform og styrke tabletter10 mg
Pris i kr. 39,00
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14
Dispenseringsform og styrke tabletter10 mg
Pris i kr. 97,75
Pakning 30 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14
Dispenseringsform og styrke tabletter20 mg
Pris i kr. 90,65

Substitution
tabletter 5 mg
tabletter 10 mg
tabletter 20 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI