Annonce

Melphalan "Paranova"

L01AA03

Melphalan "Paranova" er et celledræbende middel (alkylerende middel).

Virksomme stoffer

Anvendelse

Melphalan "Paranova" anvendes til behandling af visse former for kræft, især myelomatose, en særlig kræftform i knoglemarven, lymfeknudekræft (Hodgkins sygdom), samt i sjældne tilfælde til kræft i æggestokkene.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.

Bemærk: 

  • Tabletterne skal synkes hele
  • Tabletterne er filmovertrukne, således at man ved berøring ikke kommer i direkte kontakt med det virksomme indholdsstof.
  • Tabletterne skal indtages mindst 1 time før eller tidligst 2 timer efter et måltid.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Mundbetændelse, Diarré, Kvalme, Opkastning.
Udebleven menstruation.
Hårtab.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forhøjet urinstof i blodet.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodmangel.
Leverpåvirkning.
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Arvæv i lungerne, Lungesygdom.
Ikke kendt.Senere tilfælde af kræft.
Nedsat antal sædceller i sædvæsken.
Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne.

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved svær overfølsomhed for cyclophosphamid (et andet celledræbende middel) pga. risiko for krydsallergi.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende knoglemarv.
  • Visse vaccinationer bør undgås under behandlingen.
  • Ved kombinationsbehandling med visse andre celledræbende midler øges risikoen for blodprop i lungerne. Der skal derfor gives forebyggende behandling mod blodpropper. Under kombinationsbehandlingen bør visse p-piller undgås pga. risikoen for blodpropper. Denne risiko er til stede i op til 6 uger efter ophør med p-pillerne.

Brug af anden medicin

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorpset.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker bl.a. ved at inaktivere DNA (cellens genetiske kode). Dette medfører, at celledelingen hæmmes, samt at den genetiske funktion og hermed styringen af cellens omsætning ødelægges.
  • Den kraftigste virkning indtræder som regel efter 7-14 dages behandling.
  • Halveringstiden i blodet () er 1-2 timer.

Håndtering og holdbarhed

Bemærk: Ved håndtering af Melphalan "Paranova" skal du være forsigtig. Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling.

Holdbarhed

Opbevares i køleskab (2-8°C).

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2 mg melphalan.

Hjælpestoffer

Farve:

Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 2 mg

Andre:

Macrogoler : filmovertrukne tabletter 2 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 2 mg25 stk.426,85

Substitution

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

filmovertrukne tabletter 2 mg
Alkeran Aspen NordicMelphalan, filmovertrukne tabletter 2 mg

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 2 mg
PrægGX EH3, A
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.6,5 x 6,5
filmovertrukne tabletter 2 mg

Revisionsdato

fr. 5. maj. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI