Methotrexat "Sandoz" er et gigtmiddel og celledræbende middel (antimetabolit).Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel.Ved leddegigt og psoriasis skal dosis kun gives 1 gang om ugen.
Virksomme stoffer
Methotrexat
Anvendelse
Methotrexat "Sandoz" anvendes til behandling af
leddegigt og psoriasis (lavdosis)
visse former for kræft, bl.a. brystkræft, blærekræft og leukæmi (kræft i blodet).
Dosering
Findes som tabletter.
Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
Leddegigt
Sædvanligvis 2-10 tabletter (5-25 mg) 1 gang om ugen.
Psoriasis
Sædvanligvis 2-10 tabletter (5-25 mg) 1 gang om ugen.
Kræftsygdomme
Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.
Bemærk
Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-60 ml/min)
Mulige bivirkninger
Forekomsten og sværhedsgraden af bivirkninger afhænger af størrelsen af de anvendte doser.
Blodmangel, Blødning, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Hovedpine, Ændring i hudens følesans
Betændelse i slimhinder
Infektioner
Ikke almindelige (0,1-1%)
Arvæv i leveren, Betændelse i bugspytkirtlen, Blødning i mave-tarmkanalen, Skrumpelever
Karbetændelse, Lungebetændelse, Væske i lungerne, Væskesamling i lungehinderne
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Hævede lymfeknuder
Knogleskørhed, Ledsmerter
Depression, Forvirring, Hjernebetændelse, Kramper, Lammelse, Lammelse i den ene ansigts- og kropshalvdel, Svimmelhed, Talebesvær
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Hårtab
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Nedsat antal sædceller i sædvæsken, Nyresvigt
Sjældne (0,01-0,1%)
Senere tilfælde af kræft
Leverbetændelse
Arvæv i lungerne, Blodpropper, Lavt blodtryk, Pletter på røntgenbillede af lungerne, Åndenød
Diabetes, Forstyrrelse i saltbalancen
Knoglebrud
Humørsvingninger, Nedsat muskelspænding, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse
Betændelse i huden, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder, Sårhelingsproblemer
Blodforgiftning
Synsforstyrrelser
Meget sjældne (under 0,01%)
Pludselig død
Opkastning af blod
Betændelse i hjertets hinder, Væskeophobning i hjertesækken
Blod i urinen
Forbigående blindhed, Tinnitus
Ikke kendt
Blødning i lungerne
Påvirkning af nervesystemet
Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som Methotrexat "Sandoz" har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlyse, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlyse, og i dette tilfælde skal man søge læge.
Bør ikke anvendes
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Graviditet
Må ikke anvendes.
Psoriasis og leddegigt: Kvinder må ikke blive gravide under behandlingen.
Kræftsygdomme: Kan anvendes under visse forudsætninger.
Kvinder i den fødedygtige alder og mænd skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.
Amning
Må ikke anvendes.
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.
Virkning
Virker ved at hæmme omdannelsen af folsyre. Midlet griber herved ind i cellens stofskifte, bl.a. ved at hæmme opbygningen af DNA (cellens genetiske kode), som er afgørende for cellens funktion og overlevelse.
Halveringstiden i blodet (T½) er 3-10 timer.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder 2,5 mg methotrexat (som dinatriumsalt).
Særlige advarsler
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved
alder over 70 år
diabetes
overvægt
visse lungesygdomme
dårligt fungerende knoglemarv.
Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Ved leddegigt og psoriasis skal dosis kun gives 1 gang om ugen. Der er set eksempler på, at overdosering har medført død. Læs mere om fejl med Methotrexat "Sandoz" på pro.medicin.dk under "Typiske alvorlige fejl".
Nedsat leverfunktion
Dosis bør nedsættes ved dårligt fungerende lever.
Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Acetylsalicylsyre (middel mod gigt og smerter), midler mod urinsyregigt (fenylbutazon og probenecid), omeprazol (middel mod mavesår) samt trimethoprim (antibiotikum) kan øge virkningen af Methotrexat "Sandoz".
Leverfunktionen skal overvåges ved samtidig behandling med leflunomid (middel mod leddegigt), azathioprin (middel mod kræft og til organtransplantation), sulfasalazin (gigt- og tarmmiddel), isotretinoin (middel mod bumser) og acitretin (middel mod psoriasis).
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.