Annonce

Methotrexate "Pfizer"

L01BA01

Methotrexate "Pfizer" er et celledræbende middel (antimetabolit).

Virksomme stoffer

Anvendelse

Methotrexate "Pfizer" anvendes til behandling af visse former for kræft, bl.a. brystkræft, blærekræft og leukæmi (kræft i blodet).

Doseringsforslag

Findes som injektions- og infusionsvæske, der indgives i en blodåre.

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 20-50 ml/min)

Bivirkninger

Forekomsten og sværhedsgraden af bivirkninger afhænger af størrelsen af de anvendte doser. Doser, der overstiger 20 mg om ugen, kan være forbundet med øget risiko for alvorlige bivirkninger.

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter, Mundbetændelse, Kvalme, Opkastning, Sår i munden.
Forhøjet galdefarvestof, Leverpåvirkning.
Nedsat appetit.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning, Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Betændelse på tungen, Diarré.
Feber, Kulderystelser.
Ændring i hudens følesans, Hovedpine.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Hævede lymfeknuder.
Betændelse i bugspytkirtlen, Blødning i mave-tarmkanalen.
Arvæv i leveren, Leverskade, Skrumpelever.
Allergiske reaktioner, Alvorlig hudreaktion, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Helvedesild, Infektioner.
Knogleskørhed, Kramper, Ledsmerter.
Lammelse, Lammelse i den ene ansigts- og kropshalvdel, Påvirkning af hjernen, Svimmelhed, Talebesvær.
Depression, Forvirring.
Akut nyreskade, Nyresvigt.
Nedsat antal sædceller i sædvæsken, Nedsat evne til at få børn, Vandladningsbesvær.
Lungebetændelse, Væskesamling i lungehinderne.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Hårtab.
Karbetændelse.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodmangel, Lavt indhold af immunglobulin i blodet.
Synsforstyrrelser.
Blødning fra mave-tarmkanalen, Hul på tarmen.
For lidt ilt i blodet, Sårhelingsproblemer.
Leverbetændelse.
Blodforgiftning.
Knoglebrud.
Forstyrrelse i saltbalancen.
Diabetes.
Humørsvingninger, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse.
Ophørt urinproduktion.
Arvæv i lungerne, Lungesygdom, Åndenød.
Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder.
Blodpropper, Lavt blodtryk.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i lymfekirtler.
Betændelse i hjertets hinder, Væskeophobning i hjertesækken.
Tinnitus.
Forbigående blindhed.
Opkastning af blod, Udspiling af tyktarmen.
Pludselig død.
Nedsat proteinmængde i blodet.
Betændelse i hjernens hinder.
Blod i urinen.
Impotens.
Ikke kendt.Påvirkning af nervesystemet.
Nedbrydning af kæbeknoglen.
Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer.
  • Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som methotrexat har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlyse, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlyse, og i dette tilfælde skal man søge læge. Psoriasis kan forværres ved lysbehandling under behandlingen med methotrexat.
  • Der er indberettet tilfælde af hjernebetændelse (PML) hos patienter, der får methotrexat, hovedsagelig i kombination med andre immundæmpende stoffer. PML er en alvorlig bivirkning, som er potentielt dødelig ved nye eller forværrede neurologiske symptomer.

Bør ikke anvendes

Methotrexate "Pfizer" bør ikke anvendes ved

  • alkoholmisbrug
  • dårligt fungerende knoglemarv.

I kombination med andre immunundertrykkende midler anbefales observation for tegn på neurotoksicitet (skader på centralnervesystemet).

Særlige advarsler

Methotrexate "Pfizer" skal anvendes med forsigtighed ved

  • mundsår eller mavesår
  • vaccination med levende vaccine bør undgås

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårlig leverfunktion.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Probenecid (middel mod urinsyregigt) og trimethoprim (antibiotikum) kan øge virkningen af Methotrexate "Pfizer".
  • Leverfunktionen skal overvåges ved samtidig behandling med leflunomid (middel mod leddegigt), azathioprin (middel mod kræft og til organtransplantation), sulfasalazin (gigt- og tarmmiddel), isotretinoin (middel mod akne) og acitretin (middel mod psoriasis).

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Fertile kvinder og mænd

Kvinder i den fødedygtige alder og mænd skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorpset.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at hæmme omdannelsen af folsyre. Midlet griber herved ind i cellens stofskifte, bl.a. ved at hæmme opbygningen af DNA (cellens genetiske kode), som er afgørende for cellens funktion og overlevelse.
  • Halveringstiden i blodet () er 8-15 timer.

Håndtering og holdbarhed

Bemærk: Ved håndtering af Methotrexate "Pfizer" skal du være forsigtig. Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling.

Lægemiddelformer

Injektions- og infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 25 mg methotrexat.

Hjælpestoffer

Andre:

Natriumchlorid : injektions- og infusionsvæske, opl. 25 mg/ml
Sterilt vand : injektions- og infusionsvæske, opl. 25 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)injektions- og infusionsvæske, opl. 25 mg/ml2 ml191,05

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

on. 3. maj. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI