Annonce

Metosyn®

D07AC08

Metosyn® er et stærktvirkende hudmiddel med binyrebarkhormon.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Metosyn® anvendes til alvorlige tilfælde af eksem samt ved visse andre hudsygdomme, fx psoriasis.

Doseringsforslag

Findes som salve.
Smøres på huden i et tyndt lag 1-3 gange i døgnet i højst 6 uger.
Bemærk: 

  • For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt.
  • Ophør efter længere tids behandling skal ske i løbet af nogle uger ved at nedsætte dosis gradvis eller evt. anvende et middel med svagere virkende binyrebarkhormon. I modsat fald kan der komme opblussen af hudsygdommen med rødme, svien og brænden.

Bivirkninger

  • Bivirkningerne kan optræde hyppigere ved anvendelse af forbinding.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Brændende fornemmelse i huden.
Hudkløe.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon.
Ikke kendt.Sløret syn.

* Bivirkninger, som kan forekomme efter langvarig brug af midlet eller ved behandling af store hudområder. Dette gælder især hos børn og nyfødte.

Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Bør ikke anvendes

  • Metosyn® bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne eller ved infektion i huden (fx rosacea, acne, dermatitis, herpes eller skoldkopper).
  • Ved mildere hudinfektioner kan lægemidlet i visse tilfælde anvendes, hvis infektionen behandles samtidig.
  • Bør ikke anvendes ved hudlidelser hos børn under 1 år.

Særlige advarsler

  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og under okklusion (fx en ble), kan øge optaget af medicinen i kroppen og medføre systemiske bivirkninger, som man ellers kun ser med fx binyrebarkhormon-tabletter. Det kan bl.a. dreje sig om knogleskørhed, grå stær, øget tendens til infektioner samt væskeophobning i kroppen og ændret fedtfordeling med måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben.
  • Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.

Brug af anden medicin

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Virker hæmmende på de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Salve. 1 g indeholder 0,5 mg fluocinonid.

Hjælpestoffer

Andre:

Citronsyre (E330) : salve 0,05%
1,2,6-hexantriol : salve 0,05%
Macrogoler : salve 0,05%
Propylenglycol : salve 0,05%
Stearylalkohol : salve 0,05%

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)salve 0,05%50 g156,20

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ti. 8. jan. 2019. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI