Annonce

Metronidazol "Baxter" Viaflo


Producent: Baxter

Indeholder
Metronidazol "Baxter" Viaflo er et middel mod infektioner med bakterier eller protozoer (encellede organismer).

Virksomme stoffer
Metronidazol

Anvendelse

Metronidazol "Baxter" Viaflo anvendes til behandling af:

  • Infektioner med såkaldte anaerobe bakterier, som kun kan leve i områder uden ilt.
  • Infektion med visse encellede organismer, fx amøber eller flagellater (trichomonas).

Dosering

Findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre.

  • Dosis er afhængig af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Nedsat dosis ved meget dårligt fungerende lever.
  • Bør kun anvendes ved akutte livstruende infektioner samt i tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende tabletter, oral suspension eller suppositorier.



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Betændelse på tungen, Mundbetændelse, Mundtørhed, Smagsforstyrrelser
Muskelsmerter
Ikke almindelige (0,1-1%)
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Mavesmerter
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Besvær med at styre arme og ben, Betændelse i hjernens hinder, Hallucinationer, Kramper, Nervebetændelse, Påvirkning af hjernen, Svimmelhed, Søvnighed
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Betændelse i slimhinder
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Kraftig reaktion på døde bakterier efter antibiotikabehandling
Dobbeltsyn, Nærsynethed
Ikke kendt
Væskeophobning i fx arme og ben, Åndenød
Ledsmerter
Depression, Forvirring, Nedsat følesans, Talebesvær, Ændring i hudens følesans
Væskeophobning i ansigtet
Overfølsomhed



Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Små mængder af Metronidazol "Baxter" går over i modermælken, og amning bør undgås ved behandling i lang tid. Ved behandling i kort tid kan du fortsætte med at amme efter aftale med lægen.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Doping

Indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser.


Virkning
  • Virker ved at hæmme enzymsyntesen i mikroorganismerne, så de går til grunde.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 8 timer.


Lægemiddelformer

Infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg metronidazol.



Særlige advarsler

Metronidazol "Baxter" Viaflo skal anvendes med forsigtighed:

  • Hvis du har den sjældne arvelige sygdom Cockaynes syndrom:
    • Skal du omgående kontakte en læge, hvis du får et/flere symptom(er) på leverskade, fx træthed, nedsat madlyst, kvalme, ubehag i øvre højre del af maven og mørk urin.
    • Vil du få udført leverfunktionstest før, under og efter behandling med Metronidazol "Baxter" Viaflo.
  • Indtagelse af alkohol sammen med Metronidazol "Baxter" Viaflo bør undgås under behandlingen og tre dage efter behandlingens ophør, idet kombinationen undertiden kan fremkalde en Antabus®-lignende reaktion med rødmen, kvalme og opkastning samt dunkende hovedpine. Symptomerne svinder i løbet af et par timer.
  • Natriumindhold

    1 ml indeholder natrium svarende til 8,8 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

 

  • Samtidig behandling med busulfan (celledræbende middel) bør undgås, da virkningen af busulfan herved øges kraftigt.
  • Phenobarbital og phenytoin (epilepsimidler) kan nedsætte virkningen af Metronidazol "Baxter" Viaflo.
  • Metronidazol "Baxter" Viaflo kan øge virkningen af:
    • carbamazepin (epilepsimiddel)
    • ciclopsorin (middel ved transplantation)
    • fluoruracil (celledræbende middel)
    • lithium (middel mod manier)
    • tacrolimus (middel ved transplantation)
    • warfarin (blodfortyndende middel).
  • Samtidig behandling med sekalealkaloider (bl.a. migrænemidlet ergotamin) kan øge risikoen for ergotisme, der viser sig ved dårligt kredsløb med kolde og blå fingre og tæer med risiko for koldbrand.
  • Ved samtidig behandling med disulfiram (Antabus®) kan der opstå pludselig forvirring (konfusion).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted infusionsvæske, opløsning5 mg/ml 50 x 100 ml Udgået 07-05-2018



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI