Annonce

Naproxen "Nordic Prime"


Producent: Parallelimport

Indeholder
Naproxen "Nordic Prime" er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Virksomme stoffer
Naproxen

Anvendelse

Naproxen "Nordic Prime" anvendes til behandling af svage smerter, fx hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter.

Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Voksne. Sædvanligvis 500-1.000 mg i døgnet fordelt på 2 doser.



Menstruationssmerter

  • Sædvanligvis 250-500 mg efter behov. Døgndosis må højst være 1.000 mg.



Leddegigt hos børn

  • 10 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Forstoppelse, Halsbrand, Kvalme, Mavesmerter
Almindelige (1-10%)
Åndenød
Hjertesvigt
Høretab, Tinnitus
Hudkløe, Hududslæt, Småblødninger i hud og slimhinder, Øget svedtendens
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Mundbetændelse, Opkastning
Svimmelhed, Træthed
Synsforstyrrelser
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1%)
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Depression, Koncentrationsbesvær, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse
Overfølsomhed over for sollys
Blødning i mave-tarmkanalen
For meget kalium i blodet
Sjældne (0,01-0,1%)
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Meget sjældne (under 0,01%)
Alvorlig hudreaktion
Påvirkning af nyrerne
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed for acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel), paracetamol eller NSAID (midler mod smerter og gigt). Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Der er en lille øget risiko for blødning, sløvhed og opkastning hos barnet. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.



Virkning
  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 12-15 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 500 mg naproxen.



Særlige advarsler

Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin-derivater og COX-2-hæmmere, selvom risikoen for krydsallergi er lav.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Samtidig behandling med alendronat (middel mod knogleskørhed) eller acetylsalicylsyre (smertestillende middel) øger risikoen for udvikling af mavesår.
  • Samtidig behandling med methotrexat (kræftmiddel) i høje doser kan øge risikoen for forgiftning med methotrexat.
  • Probenecid (middel mod urinsyregigt) øger virkningen af Naproxen "Nordic Prime".
  • Naproxen "Nordic Prime" kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
  • Naproxen "Nordic Prime" kan øge virkningen af lithium (middel mod manier).
  • Naproxen "Nordic Prime" må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 30 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke tabletter500 mgNordic Prime
Pris i kr. 104,65
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke tabletter500 mgNordic Prime
Pris i kr. 289,25



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI