Annonce

Nevirapine "Mylan"


Producent: Mylan

Indeholder
Nevirapine "Mylan" er et middel mod HIV. Reverse transcriptase-hæmmer.

Virksomme stoffer
Nevirapin

Anvendelse

Nevirapine "Mylan" anvendes sammen med andre lægemidler til behandling af:

  • HIV-infektion.

Må kun udleveres fra sygehus.


Doseringsforslag

Findes som depottabletter.

Voksne og unge over 16 år

Børn over 8 år med legemsvægt over 43,8 kg

Børn 3-8 år med legemsvægt over 25 kg

Børn med en legemsoverflade over 1,17 m2

  • Sædvanligvis 200 mg (tablet) 1 gang i døgnet i 14 dage.
  • Derefter 400 mg (depottablet) 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Kan tages med eller uden mad.
  • Depottabletter skal synkes hele.
  • ikke tygges eller knuses.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Hududslæt
Almindelige (1-10%)
Feber, Træthed
Diarré, Kvalme, Leverbetændelse, Leverskade, Mavesmerter, Opkastning
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Hovedpine
Nældefeber
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed
Ikke almindelige (0,1-1%)
Forhøjet blodtryk
Blodmangel
Ledsmerter
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Sjældne (0,01-0,1%)
Alvorlig ødelæggelse af levercellerne
  • Øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer ses oftere hos børn end hos voksne.
  • Alvorlig ødelæggelse af levercellerne, alvorlig hudreaktion og anafylaktisk chok kan være med dødelig udgang.
  • Kombinationsbehandling af HIV-infektion kan medføre øget legemsvægt og fedtindhold i blodet.

Bør ikke anvendes

Nevirapine "Mylan" bør ikke anvendes ved alvorlige reaktioner efter tidligere behandling med nevirapin.


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.


Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig.
  • Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 25-45 timer.


Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 400 mg nevirapin.



Særlige advarsler
  • De første 18 uger af behandlingen skal du undersøges hyppigt for påvirkning af leverens funktion og alvorlige hudreaktioner.
  • Hvis du får hududslæt, feber, læsioner i mundhulen, øjenbetændelse, muskel- eller ledsmerter eller stor utilpashed, skal du straks kontakte din læge, da behandlingen muligvis skal afbrydes.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-20 ml/min).

Nedsat leverfunktion

  • Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Fluconazol (svampemiddel) øger virkningen af Nevirapine "Mylan".
  • Rifamyciner (tuberkulosemidler) nedsætter virkningen af Nevirapine "Mylan" og bør undgås.
  • Nevirapine "Mylan" nedsætter virkningen af:
    • andre midler mod HIV (atazanavir, efavirenz og saquinavir)
    • itraconazol (svampemiddel)
    • p-piller
    • metadon (stærkt smertestillende middel).
  • Nevirapine "Mylan" kan påvirke virkningen af warfarin (blodfortyndende middel).
  • Naturlægemidler med perikon må ikke tages sammen med Nevirapine "Mylan", da de nedsætter virkningen af Nevirapine "Mylan".

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 30 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A
Dispenseringsform og styrke depottabletter400 mg
Pris i kr. 2.037,45

Substitution
depottabletter 400 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI