Annonce

Noritren®


Producent: Lundbeck

Indeholder
Noritren® er et middel mod depression. Tricyklisk antidepressivt middel.

Virksomme stoffer
Nortriptylin

Anvendelse

Noritren® anvendes til behandling af depression.


Dosering

Findes som tabletter.

  • Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 25 mg 2 gange i døgnet, stigende med 25 mg hver 2. dag til højst 150 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser.
  • Ældre. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 10 mg 2 gange i døgnet, gradvis stigende til 75 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser.

Bemærk:

  • Erfaring savnes for børn og unge under 18 år. Ved ophør med behandlingen bør dosis nedtrappes gradvis.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Vægtøgning
Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed
Blodtryksfald når man rejser sig, Hjertebanken, Hurtig puls
Døsighed, Hovedpine, Rysten, Svimmelhed
Øget svedtendens
Uskarpt syn
Almindelige (1-10%)
Træthed
Smagsforstyrrelser
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hjerterytmeforstyrrelser, Påvirkning af ekg(herunder forlænget QT-interval*)
Besvær med at styre arme og ben, Forvirring, Koncentrationsbesvær, Ændring i hudens følesans
Nedsat sexlyst, Rejsningsproblemer
Forstørrede pupiller
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hævelse af tungen
Forhøjet blodtryk
Angst, Kramper, Manier
Væskeophobning i ansigtet
Manglende vandladning
Forhøjet tryk i øjet, Tinnitus
Sjældne (0,01-0,1%)
Leverpåvirkning, Tarmslyng
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Udvikling af bryster hos mænd
Delirium - en tilstand med konfusion og påvirkning af syns- og høreindtryk, Hallucinationer
Hårtab, Overfølsomhed over for sollys

* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

  • En speciel nyresygdom (Schwarts-Bartters syndrom) og selvmords adfærd er set, men med ukendte hyppigheder.
  • Hallucinationer kan ses ved skizofreni og konfusion hos ældre.
  • Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med tricykliske antidepressive midler.

Bør ikke anvendes
  • Ved hjertesvigt eller i de første måneder efter en blodprop i hjertet bør midlet ikke anvendes.
  • Må endvidere ikke anvendes ved en særlig form for grøn stær (snævervinklet glaukom).

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Man har erfaring for, at mange gravide har været behandlet, uden der er opstået fosterskade.

Barnet kan efter fødslen virke irritabel med gråd, rystelser og besvær med at die og sove.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning

Virker ved at øge mængden af signalstoffer, bl.a. noradrenalin og serotonin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Reguleringen af disse impulser synes af spille en rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.

Den fulde virkning ved depression kan forventes efter 2-6 ugers behandling. Halveringstiden i blodet (T½) er 15-39 timer, hos ældre op til 90 timer.



Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg, 25 mg eller 50 mg nortriptylinhydrochlorid. 



Særlige advarsler
  • Mulig øget risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. I de første uger af behandlingen og ved ændringer af dosis skal man være opmærksom på tegn på evt. selvmordstanker eller selvmordsadfærd hos alle - særligt ved symptomer på angst eller hvis der tidligere har været tilfælde af selvmordsadfærd.
  • Skal anvendes med forsigtighed ved ubehandlet skizofreni, da symptomerne kan forværres.
  • Ved epilepsi kan anfaldene forøges.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • På grund af øget risiko for huller i tænderne anbefales regelmæssig tandlægekontrol.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
  • Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald), skal man kontakte lægen.
  • Ved ophør af behandling skal dosis nedsættes gradvis (normalt over mindst 4 uger). Ved pludseligt ophør er der risiko for ophørssymptomer som fx svimmelhed, bevægelsesforstyrrelser, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og influenzalignende symptomer.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midler mod psykoser, visse SSRI-midler mod depression, terbinafin (svampemiddel), samt antihistaminer kan øge virkningen af Noritren®.
  • Visse epilepsimidler kan nedsætte virkningen af Noritren®.
  • Noritren® kan forstærke virkningen af sovemidler.
  • Noritren® kan nedsætte virkningen af clonidin (migrænemiddel).
  • Samtidig behandling med levodopa (middel mod Parkinsons sygdom) kan medføre forhøjet blodtryk.
  • Det kan være nødvendigt, at justere doseringen af begge midler ved samtidig brug af midler mod psykoser og visse midler mod depression (tricykliske antidepressiva).
  • Noritren® må ikke tages ved samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) eller hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med isocarboxazid (en MAO-hæmmer).
  • Samtidig brug af andre midler mod depression (fx SSRI-midler, SNRI-midler og lithium) giver risiko for alvorlige bivirkninger.
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter10 mg 100 stk. 65,25
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter25 mg 100 stk. 81,10
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter50 mg 100 stk. 172,75

Farvestoffer
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI