Annonce

Oculokom, komb.

S01ED51

Oculokom er et øjenmiddel. Beta-blokker og prostaglandin-lignende middel i kombination.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Oculokom anvendes ved visse former for grøn stær (åbenvinklet glaukom), hvor andre midler ikke virker tilstrækkeligt.

Doseringsforslag

Findes som øjendråber.

Voksne

  • Sædvanligvis 1 dråbe i hvert øje 1 gang i døgnet om morgenen.

Bemærk:

  • Luk øjet straks efter inddrypning af hver dråbe og pres med en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Så bevarer du lægemidlet i øjet i længere tid og mindsker de systemiske bivirkninger.
  • Sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Ændrede øjenvipper, Øget mængde pigmentfarve i regnbuehinden.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Sløret syn, Øjenbetændelse, Øjensmerter, Betændelse i øjenlågsrandene, Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget, Pigmentforandringer på øjenlåget, Øjenirritation.
Hovedpine.
Hududslæt.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hornhindebetændelse, Nedsat følsomhed i hornhinden, Synsforstyrrelser.
Åndenød.
Besvimelsesanfald.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop, Hjertesvigt.
Dobbeltsyn, Hævelse af hornhinden, Hævelse inde i øjet, Regnbuehindebetændelse, Sår på hornhinden, Årehindebetændelse i øjet.
Hævelse omkring øjnene.
Astma, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Nedsat vejrtrækning.
Hårtab.
Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Iltmangel i hjernen, Lavt blodtryk.
Ikke kendt.Langsom puls.
Løsning af øjets årehinde, Sår på øjenlågene.
Mavesmerter.
Cyste i øjet.
Hukommelsesbesvær, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Depression, Hallucinationer, Nervøsitet.

* Disse bivirkninger er set ved tabletbehandling med visse hjertemidler (beta-blokkere). Dette kombinationsmiddel indeholder timolol, som også er en beta-blokker, og hvis timolol optages i blodbanen (systemisk virkning) kan det i sjældne tilfælde medføre samme bivirkninger som tabletbehandlingen. For at undgå at få systemiske bivirkninger skal du lukke øjet og presse en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter efter inddrypning.

** Forekommet ved kombination med andre præparater, der nedsætter produktionen af kammervæske i øjet.

*** Benzalkoniumchlorid kan i meget sjældne tilfælde medføre skade på hornhinden.

  • Der kan forekomme farveændringer af regnbuehinden i øjet (iris), som kan blive permanente.
  • Hornhindeforkalkning i forbindelse med brugen af øjendråber, som indeholder phosphat, er i meget sjældne tilfælde rapporteret hos patienter med markant beskadigede hornhinder.

Bør ikke anvendes

Oculokom bør ikke anvendes ved:

  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
  • for lavt blodtryk
  • KOL
  • astma
  • uklarheder i øjet
  • svær høfeber
  • overfølsomhed over for indholdsstofferne eller over for andre beta-blokkere.

Særlige advarsler

Oculokom skal anvendes med forsigtighed:

  • ved svær åreforkalkning i benene
  • ved svært regulerbar diabetes
  • ved alvorlig ustabil astma
  • ved en lang række øjensygdomme.
  • Oculokom kan desuden forværre den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
  • Da øjendråberne indeholder benzalkoniumchlorid, kan de misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser skal fjernes før inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Oculokom kan øge virkningen af midler mod forhøjet blodtryk og forstærke effekten af andre midler mod forhøjet tryk i øjnene.
  • Midlet kan øge virkningen af antidiabetika (midler mod diabetes) og skjule symptomer på fald i blodsukker (hypoglykæmi).
  • Desuden kan Oculokom medføre fald i blodtryk og lav puls, hvis det gives samtidig med visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin).

Bemærk: Hvis du skal opereres, skal narkoselægen informeres om, at du bruger Oculokom.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker dels ved at blokere beta-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem, så produktionen af kammervæske mindskes (timolol), dels ved at øge afløbet af kammervæske (latanoprost). Begge dele medvirker til, at trykket i øjet nedsættes.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 17 minutter.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

  • Opbevares i køleskab (2-8 ºC) beskyttet mod lys.
  • Efter åbning: Kan opbevares i mindre end 4 uger ved højst 25 ºC beskyttet mod lys.

Lægemiddelformer

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 50 mikrogram latanoprost og 5 mg timolol (som maleat).

Hjælpestoffer

Konservering:

Benzalkoniumchlorid : øjendråber, opløsning 5 mg/ml+50 mikrog/ml

Andre:

Dinatriumphosphat : øjendråber, opløsning 5 mg/ml+50 mikrog/ml
Natriumchlorid : øjendråber, opløsning 5 mg/ml+50 mikrog/ml
Natriumdihydrogenphosphat : øjendråber, opløsning 5 mg/ml+50 mikrog/ml
Sterilt vand : øjendråber, opløsning 5 mg/ml+50 mikrog/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)øjendråber, opløsning 5 mg/ml+50 mikrog/ml2,5 mlUdgået 29-05-2023
(Recept)øjendråber, opløsning 5 mg/ml+50 mikrog/ml3 x 2,5 ml467,05

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

fr. 27. jan. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI