Annonce

Oracea


Producent: Galderma Nordic

Indeholder
Oracea er et antibiotikum. Tetracyclin.

Virksomme stoffer
Doxycyclin

Anvendelse

Oracea anvendes til behandling af rosacea, der er en betændelsesagtig hudsygdom, som viser sig ved rødme, især midt i ansigtet.


Dosering

Findes som kapsler.

  • Voksne. 40 mg 1 gang dgl. om morgenen.
  • Hvis der ikke ses bedring efter 6 uger, bør behandlingen stoppes.

Bemærk

  • Kapslerne skal synkes hele.
  • Kapslerne må ikke tygges eller åbnes.
  • Doxycyclin bør ikke anvendes til børn under 12 år.
  • Kapslerne bør indtages om morgenen på tom mave, helst mindst én time før eller to timer efter måltidet.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Diarré, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Mundtørhed
Bihulebetændelse, Forhøjet blodtryk, Høfeber
Forhøjet blodsukker
Rygsmerter
Angst, Hovedpine
Infektioner
  • Enkeltstående tilfælde af forhøjet tryk i hjernen er rapporteret.
  • Det kan ikke udelukkes, at der i sjældne tilfælde kan opstå kvalme, opkastning, tinnitus, alvorlig hudreaktion og anafylaktisk chok.

Bør ikke anvendes

Oracea bør ikke anvendes:

  • ved overfølsomhed over for tetracycliner
  • til børn under 12 år, da det kan give varige skader på tænder og knogler
  • hvis du har problemer med mavesyre eller har gennemgået gastrisk bypass.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Oracea må ikke anvendes i de sidste 6 måneder af graviditeten, da det kan indbygges i fosterets tand- og knoglevæv. Bør kun anvendes efter aftale med lægen.



Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Det er kun små mængder, der går over i modermælken. Amning bør ophøre, hvis du skal behandles i mere end 1 uge.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virkemåden er ikke helt klarlagt, men Oracea hæmmer muligvis betændelseslignende reaktioner i huden.
  • Halveringstid i blodet (T½) er 21-23 timer.


Lægemiddelformer

Kapsler med modificeret udløsning, hårde. 1 kapsel indeholder 40 mg doxycyclin (som monohydrat).



Særlige advarsler

Oracea skal anvendes med forsigtighed i følgende situationer:

 

  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever. 
  • Du skal undgå solbadning og brug af solarier, da Oracea øger hudens følsomhed for lys.
  • Optagelsen af Oracea i kroppen hæmmes, hvis det tages samtidigt med mælkeprodukter. Oracea bør derfor tages mindst 3 timer før eller efter indtagelse af mælkeprodukter.
  • Kan forværre den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Jernpræparater samt midler, der indeholder calcium, magnesium, aluminium eller zink, nedsætter kroppens optagelse af Oracea. Derfor bør de to typer lægemidler indtages med ca. 3 timers mellemrum.
  • Oracea kan nedsætte virkningen af andre typer af antibiotika (penicilliner, cefalosporiner og aminoglykosider).
  • Oracea må ikke tages, hvis du er i behandling med isotretinoin (middel mod bumser).
  • Phenobarbital (middel mod epilepsi) kan øge virkningen af Oracea.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted kapsler med modificeret udløsning40 mg 56 stk. (blister) 361,40

Farvestoffer
Allura Red AC (E129)
Brilliant Blue FCF (E133)
Indigotin (indigocarmin) (E132)
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Quinolingult (E104)
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI