OsvaRen® er et middel mod for meget fosfat i blodet.
Virksomme stoffer
Calciumacetat
Magnesiumcarbonat
Anvendelse
OsvaRen® anvendes til at styre fosfatkoncentrationen i blodet hos patienter med kronisk nyresvigt.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 3 tabletter i døgnet sammen med måltiderne. Herefter øges dosis individuelt ud fra blodprøvemålinger, indtil den ønskede koncentration af fosfat i blodet er nået.
Vedligeholdelsesdosis. Højst 12 tabletter i døgnet.
Bemærk: Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Mæthedsfornemmelse, Nedsat appetit
Diarré, Forstoppelse, Kvalme
Forhøjet calcium i blodet
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved
stærkt forhøjet calcium eller magnesium i blodet eller i urinen.
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.
Virkning
Virker ved at binde sig til fosfat i tarmen. Herved forhindres, at fosfat fra føden optages i blodbanen.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 435 mg calciumacetat (sv. til 110 mg calcium) og 235 mg magnesiumcarbonat (sv. til 60 mg magnesium).
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
OsvaRen® kan nedsætte virkningen af antibiotika (fluorquinoloner og tetracycliner), itraconazol (svampemiddel), digoxin og sotalol (hjertemidler), estramustin (celledræbende middel) og levothyroxin (stofskiftehormon).
OsvaRen® kan desuden nedsætte optagelsen af jern, og der bør derfor gå mindst 2 timer mellem indtagelsen af jerntabletter og OsvaRen®.
OsvaRen® forlænger virkningen af de muskelafslappende midler, der anvendes under fuld narkose.
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke
filmovertrukne tabletter435+235 mgOrifarm
Pris i kr.
546,00
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.