Annonce

Oxybutynin "Unimedic"

G04BD04

Oxybutynin ”Unimedic” er et middel mod overaktiv blære. Virker afslappende på muskelsammentrækninger i urinblæren.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Oxybutynin ”Unimedic” til at behandle vandladningsforstyrrelser, fx pludselig, uimodståelig vandladningstrang eller ufrivillig vandladning

Midlet bruges, hvis man ikke kan tåle oxybutynin givet på anden vis, og når ren imtermitterende kateterisering (indføring af engangskateter gennem urinrørert til tømning af blæren) er mulig.

Doseringsforslag

Findes som intravesikal opløsning til indgivelse i blæren.

Indgivelsen kan udføres af sundhedspersonale eller, efter oplæring, af patienten selv, pårørende eller en plejer.

Voksne

Individuel dosering.

  • Begyndelsesdosis 5 mg (10 ml) indgives i blæren morgen og aften.
  • Dosis kan justeres efter en uges behandling alt efter effekt og bivirkninger.
  • Højest anbefalede dosis er 5 mg (10 ml) 3 gange i døgnet eller 10 mg (20 ml) 2 gange i døgnet.

Børn over 5 år

Individuel dosering.

  • Begyndelsesdosis 0,1 mg/kg legemsvægt indgives i blæren morgen og aften.
  • Dosis kan justeres efter en uges behandling alt efter effekt og bivirkninger.
  • Højest anbefalede dosis er 0,15 mg/kg legemsvægt 2 gange i døgnet, dog højst i alt 5 mg (10 ml) pr. enkelte dosis.

Indgivelse

  • Katetres volumen fastlægges før indgivelsen ved hjælp af en sprøjte med saltvandsopløsning.
  • Den fastlagte volumen saltvandsopløsning lægges til den ordinerede mængde oxybutynin-opløsning.
  • Efter tømning af blæren ved hjælp af et engangskateter indsprøjtes først oxybutynin-opløsningen og derefter saltvandsopløsningen, hvorefter kateteret fjernes.

Blæren tømmes hver 4. time vha. katetret.

Bemærk:

Ingen erfaring vedr. ældre eller børn under 5 år.

Bivirkninger

Hyppigheden af bivirkninger ved indgivelse i blæren kendes ikke, men bivirkningerne vil generelt være mildere end når oxybutynin tages på anden vis.

Ikke kendt.Grøn stær, Sløret syn.
Hedeslag, Svimmelhed.
Angst, Forvirring, Søvnighed, Uro og rastløshed.
Manglende vandladning, Urinvejsinfektion.

* Ses oftest ved langtidsbehandling.

** Er forekommet i varme omgivelser pga. nedsat evne til at svede.

Bør ikke anvendes

Oxybutynin har en såkaldt antikolinerg virkning, hvilket betyder, at der er en række tilstande, hvor det ikke må anvendes. Det gælder:

  • Tilstopning af urinvejene, hvor der er risiko for ophobning af urin i blæren.
  • Alvorlige mave-tarmsygdomme, som fx svære tilfælde af blødende tyktarmsbetændelse, tarmslyng eller akut udvidelse af tyktarmen pga. betændelse (toksisk megacolon).
  • Den sjældne muskelsygdom myastenia gravis.
  • Akut grøn stær.

Særlige advarsler

Tilstande der kan forværres af oxybutynin

Der er mulig risiko for at en række tilstande kan forværres ved behandling med oxybutynin, bl.a. visse former for nervebetændelse, tilstopninger af mave-tarm-kanalen, grøn stær, dårligt fungerende hjerte, forstørret prostata, for højt stofskifte, vandladningsbesvær og forhøjet blodtryk.

Tandlægekontrol

Den nedsatte spytproduktion kan øge risikoen for sygdomme i tænder og mundhule. Regelmæssig tandlægekontrol anbefales.

Nedsat leverfunktion

Der er ingen erfaring med midlet ved dårligt fungerende lever. Der kan være øget risiko for bivirkninger, og det kan måske være nødvendigt at nedsætte dosis.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

En række midler kan forstærke virkningen og dermed risikoen for bivirkninger. Det gælder bl.a. visse midler mod svamp (itraconazol, voriconazol), visse midler mod HIV (atazanavir, fosamprenavir, indinavir, ritonavir) og claritromycin (antibiotikum).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at hæmme impulser i det automatiske (autonome) nervesystem, så muskulaturen i urinblæren afslappes.
  • Halveringstiden i blodet () er 2 timer, hvis midlet gives som indsprøjtning, men er længere, når det indgives i blæren.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering

  • Må kun anvendes, når ren imtermitterende kateterisering (indføring af engangskateter gennem urinrørert til tømning af blæren) er muligt.
  • Er kun til indgivelse i blæren via kateter.
  • Må ikke blandes med andre lægemidler.

Lægemiddelformer

Intravesikal opløsning. 1 ml indeholder 0,5 mg oxybutyninhydrochlorid (svarende til 0,454 mg oxybutynin).

Hjælpestoffer

Andre:

Natriumchlorid : intravesikal opløsning 0,5 mg/ml
Sterilt vand : intravesikal opløsning 0,5 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)intravesikal opløsning 0,5 mg/ml10 x 20 ml1.967,55

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

fr. 10. dec. 2021. Priserne er dog gældende pr.mandag den 8. august 2022.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI