Paracetamol "Baxter" er et middel mod smerter.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Paracetamol "Baxter" anvendes til kortvarig behandling af svage smerter, oftest i dagene lige efter operation, i de tilfælde hvor tabletter eller oral opløsning (væske til at drikke) ikke kan anvendes.
Doseringsforslag
Findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre.
- Voksne over 50 kg. Sædvanligvis 1 g højst 4 gange i døgnet.
- Voksne og børn mellem 10-50 kg. Sædvanligvis 15 mg pr. kg legemsvægt højst 4 gange i døgnet.
- Børn under 10 kg. Sædvanligvis 7,5 mg pr. kg legemsvægt højst 4 gange i døgnet.
Bemærk:
- Doser skal gives med mindst 4 timers mellemrum. Der må højst anvendes 4 doser pr. døgn.
Bivirkninger
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Allergiske reaktioner. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Alvorlig hudreaktion, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Muskelsammentrækninger i luftrørene. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. |
Indholdet af natrium i brusetabletter og pulver til oral opløsning kan forværre evt. tendens til væskeophobning i kroppen.
Infusionsvæske. Reaktioner og ubehag på indstiksstedet forekommer hyppigt.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
- Ved tilsigtet eller utilsigtet indtagelse af selv en beskeden overdosis (10-15 g) kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen.
- Hvis man samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.
- Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.
- Forsigtighed ved svære overfølsomhedsreaktioner på NSAID (midler mod smerter og gigt) eller acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel).
Nedsat leverfunktion
Ved dårligt fungerende lever er der større risiko for forgiftning med Paracetamol "Baxter", hvis man tager mere end den anbefalede dosis.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Regelmæssig indtagelse af Paracetamol "Baxter" i mere end 5 dage kan øge den blodfortyndende virkning af warfarin.
- Epilepsimedicin kan nedsætte virkningen af Paracetamol "Baxter".
- Langvarig brug af Paracetamol "Baxter" kan påvirke effekten af medicin mod epilepsi (lamotrigin) hos særligt følsomme patienter.
- Forsigtighed ved samtidig brug af flucloxacillin (antibiotikum) særligt hos patienter med nedsat nyrefunktion eller ved underernæring, især hvis de maksimale daglige doser af paracetamol anvendes.
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Se video, der forklarer, hvorfor gravide generelt skal være forsigtige med at bruge smertestillende medicin:
Graviditet og smertestillende medicin
Link omtalt i video, se komplet liste over:
- medicin, der indeholder paracetamol
- NSAID-medicin, der indeholder ibuprofen
- NSAID-medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (NB! nogle af disse bruges ikke mod smerter, men til at forebygge blodpropper. Læs på det enkelte lægemiddel).
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
- Infusionsvæske: Indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser.
- Alle andre lægemiddelformer: Kan anvendes.
Læs mere om bloddonorer og medicin.
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker på ukendt måde.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 2-3 timer.
Håndtering og holdbarhed
Må ikke opbevares i køleskab (2-8 ⁰C) eller fryses.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
on. 2. nov. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|