Annonce

Pentrexyl®


Producent: Bristol-Myers Squibb

Indeholder
Pentrexyl® er et antibiotikum. Bredspektret penicillin.

Virksomme stoffer
Ampicillin

Anvendelse

Pentrexyl® anvendes til behandling af:

  • Infektioner med bakterier, som kan påvirkes af bredspektret penicillin, fx alvorlige urinvejsinfektioner.

Dosering

Findes som pulver til injektions- og infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en muskel eller en blodåre.

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Voksne. Sædvanligvis 1 g 4 gange i døgnet.
  • Børn: 50-100 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 4 doser.
  • Ved alvorlige infektioner kan større doser anvendes.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Diarré
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1%)
Mundbetændelse, Tyktarmsbetændelse
Blodmangel, Småblødninger i hud og slimhinder, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Sjældne (0,01-0,1%)
Alvorlig hudreaktion
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Ikke kendt
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Overfølsomhed

Bør ikke anvendes

Pentrexyl® bør ikke anvendes ved:

  • Overfølsomhed over for penicillin eller penicillinlignende midler.
  • Kyssesyge, da risikoen for hududslæt er stor.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1 time.


Lægemiddelformer

Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 500 mg, 1 g eller 2 g ampicillin (som natriumsalt).



Særlige advarsler

Pentrexyl® skal anvendes med forsigtighed:

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Pentrexyl® er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Du vil ofte mærke en bedring allerede efter to døgn, men du skal fortsætte behandlingen efter lægens anvisning.
  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer.
  • Natriumindhold

    1 g pulver til injektionsvæske indeholder natrium svarende til ca. 158 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Samtidig behandling med probenecid (middel mod urinsyregigt) kan forstærke virkningen af Pentrexyl®.
  • Andre typer antibiotika (erythromycin og tetracyclin) nedsætter virkningen af Pentrexyl®.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.1 g 5 htgl. Udgået 26-03-2018
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.2 g 5 htgl. Udgået 26-03-2018
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.500 mg 5 htgl. Udgået 26-03-2018



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI