Annonce

Pilexam


Producent: Pilum Pharma

Indeholder
Pilexam er et middel mod blødninger

Virksomme stoffer
Tranexamsyre

Anvendelse

Pilexam anvendes ved:

  • Blødninger, der skyldes øget opløsning af størknet blod, fx efter større operationer
  • Kraftige menstruationsblødninger
  • Stærk næseblødning
  • Blødning efter tandudtrækning, især hos personer med blødningstendens.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.

Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.

  • Voksne. Sædvanligvis 0,5-1 g 2-3 gange i døgnet.
  • Børn over 1 år. Sædvanligvis ca. 20 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-90 ml/min)



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning
Hovedpine, Svimmelhed
Ikke kendt
Blodpropper, Lavt blodtryk
Kramper
Synsforstyrrelser

Lavt blodtryk kan ses ved for hurtigt indsprøjtning.


Bør ikke anvendes

Pilexam bør ikke anvendes ved:

  • Tendens til årebetændelse
  • Tendens til dannelse af blodpropper
  • Blødning i hjernehinderne
  • Tidligere tilfælde af kramper
  • Sædvanligvis tilstand med både blødning og tilstopning af karrene pga. blodprop.

Nedsat nyrefunktion

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Kan anvendes efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning
  • Virker ved at hæmme de stoffer i blodet, der opløser størknet blod.
  • Halveringstid i blodet (T½) er ca. 3 timer.


Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 100 mg tranexamsyre.



Særlige advarsler

Pilexam bør anvendes med forsigtighed:

  • Hvis du eller nogen i din nærmeste familie tidligere har haft blodpropper.
  • Ved tilstand med både blødning og tilstopning af karrene pga. blodprop.
  • Ved blødninger i øvre urinveje.
  • Du skal gå til regelmæssig øjenkontrol under længerevarende uafbrudt behandling.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Forsigtighed ved samtidig anvendelse af p-piller, da der er en teoretisk risiko for øget forekomst af blodpropper.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 10 x 5 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl.100 mg/ml
Pris i kr. 137,55

Substitution
injektionsvæske, opl. 100 mg/ml


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI