Annonce

Pinex® comp, komb.


Producent: Actavis

Indeholder
Pinex® comp er et svagt smertestillende middel. Kombinationspræparat med codein.

Virksomme stoffer
Codein
Paracetamol

Anvendelse

Pinex® comp anvendes ved svage smerter.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 500-1.000/30-60 mg 1-4 gange i døgnet.

Bemærk:

  • Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min)



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Træthed
Forstoppelse, Kvalme, Opkastning
Døsighed, Hovedpine
Øget svedtendens
Ikke almindelige (0,1-1%)
Nedsat vejrtrækning
Svimmelhed
Sjældne (0,01-0,1%)
Leverpåvirkning
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Meget sjældne (under 0,01%)
Betændelse i bugspytkirtlen
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Påvirkning af nyrerne

Bør ikke anvendes
  • Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lunger.
  • Bør ikke anvendes til børn 12 -18 år i forbindelse med fjernelse af mandler eller polypper fra næse/svælg.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er muligvis en let øget risiko for misdannelser. Bør ikke anvendes i de første 3 måneder af graviditeten og kort tid før fødslen. Bør kun anvendes efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Det er kun små mængder, der går over i modermælken. Ved gentagen dosering under amning skal barnet observeres for bivirkninger som søvnighed og uregelmæssig vejrtrækning. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.



Trafik

Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. I henhold til Sundhedsstyrelsens

vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan kørekort ikke anbefales ved fast behandling.



Bloddonor
Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.



Virkning

Paracetamol

  • Virker smertestillende og febernedsættende.
  • Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter og varer 4-6 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 2-3 timer.

Codein

  • Forstærker den smertestillende virkning af paracetamol.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 500 mg paracetamol og 30 mg codeinphosphathemihydrat.



Særlige advarsler
  • Midlet skal på grund af codein-indholdet anvendes med forsigtighed ved tilstande, hvor vejrtrækningen er hæmmet, fx ved astma og rygerlunger.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Ved tilsigtet eller utilsigtet indtagelse af selv en beskeden overdosis (10-15 g paracetamol) kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen.

    Hvis man samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.

    Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.
  • Forsigtighed ved svære overfølsomhedsreaktioner på NSAID (midler mod smerter og gigt) eller acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel).
  • Tabletterne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanut).

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Beroligende midler og sovemidler kan øge Pinex® comps sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Pinex® comp kan ved regelmæssig indtagelse i mere end 5 dage øge virkningen af warfarin (blodfortyndende).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter500+30 mg 100 stk. 157,50

Farvestoffer
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI