Annonce

Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb.


Producent: Bioglan

Indeholder
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre" er et antibiotikum. Penicillin. Kombinationspræparat.

Virksomme stoffer
Piperacillin
Tazobactam

Anvendelse

Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre" anvendes fortrinsvis til behandling af:

  • Infektioner med bakterier, som ikke kan påvirkes af almindeligt penicillin.

Dosering

Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre.

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Infektioner
    • Voksne og børn over 12 år
      • 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam hver 8. time.
    • Børn 2-12 år
      • 100 mg piperacillin/12,5 mg tazobactam pr. kg legemsvægt hver 8. time.
  • Alvorlige infektioner
    • Voksne og børn over 12 år
      • 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam hver 6. time.
    • Børn 2-12 år
      • 80 mg piperacillin/10 mg tazobactam pr. kg legemsvægt hver 6. time.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Diarré
Almindelige (1-10%)
Feber, Reaktioner på indstiksstedet
Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning
Blodmangel, Nedsat proteinmængde i blodet, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Hovedpine, Søvnløshed
Hudkløe, Hududslæt
Svampeinfektion
Forhøjet urinstof og kreatinin i blodet
Ikke almindelige (0,1-1%)
Lavt blodtryk, Årebetændelse
Hæmning af blodets evne til at størkne, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
For lidt kalium i blodet, Lavt blodsukker
Ledsmerter
Alvorlig hudreaktion
Sjældne (0,01-0,1%)
Mundbetændelse, Tyktarmsbetændelse
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Ikke kendt
Leverbetændelse, Leverpåvirkning
Lungebetændelse
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Tendens til blødninger, Øget tendens til blodpropper pga. forhøjet antal blodplader
Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer, Hududslæt med blæredannelse, Småblødninger i hud og slimhinder
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed
Betændelsestilstand i nyren, Nyresvigt

Bør ikke anvendes

Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre" bør ikke anvendes ved:

  • Overfølsomhed over for penicillin eller penicillinlignende midler.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved, at piperacillin (penicillin) ødelægger bakteriernes cellevæg, så de går til grunde. 
  • Indeholder også tazobactam, der forhindrer, at bakterierne ødelægger piperacillins virkning. 
  • Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1 time.


Lægemiddelformer

Pulver til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder henholdsvis 2 g eller 4 g piperacillin (som natriumsalt) og henholdsvis 0,25 g eller 0,5 g tazobactam (som natriumsalt).



Særlige advarsler

Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre" skal anvendes med forsigtighed:

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
  • Du skal være meget opmærksom på, om du får hududslæt. Hvis du oplever hududslæt, skal du straks kontakte din læge, som muligvis vil stoppe behandlingen med Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre".
  • Visse test kan give falsk positiv reaktion for sukker i urinen, når du får Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre". Din læge kan vejlede om, hvilke test du kan anvende.
  • Kontakt lægen ved udvikling af hududslæt, da det måske kan blive nødvendigt at afbryde behandlingen med Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre".
  • Natriumindhold
    • 1 hætteglas (2 g/0,25 g) indeholder natrium svarende til ca. 275 mg natriumchlorid.
    • 1 hætteglas (4 g/0,5 g) indeholder natrium svarende til ca. 550 mg natriumchlorid.

Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre" øger virkningen af methotrexat (kræftmiddel). 
  • Hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion kan Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre" ophæve virkningen af aminoglykosider (antibiotika).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til infusionsvæske, opl.2+0,25 g 10 stk. 167,15
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til infusionsvæske, opl.4+0,5 g 10 stk. 167,15



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI