Annonce

Questran®


Producent: Parallelimport

Indeholder
Questran® er et kolesterolsænkende middel. Anionbytter.

Virksomme stoffer
Colestyramin

Anvendelse
  • Questran® anvendes ved forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sænke patientens kolesteroltal.
  • Anvendes desuden mod hudkløe ved lever- eller galdevejssygdomme. 

Dosering

Findes som pulver til oral suspension (væske til at drikke).

Voksne

Sædvanligvis 1-2 pulvere (4-8 g) 3 gange i døgnet. Dosis kan øges gradvist. Ved doser over 24 g i døgnet kan optagelsen af fedt påvirkes.

Børn

Sædvanligvis 1/2 pulver (2 g) 2 gange i døgnet. Hvis det er nødvendigt, kan man gå op til voksendosis.

Bemærk:

  • Pulveret røres ud i et glas vand eller saft eller blandes med mad.
  • Har man taget andre lægemidler, skal der gå mindst 1 time, før man må tage Questran®.
  • Der skal gå mindst 4 timer, efter man har taget Questran®, før man må tage andre lægemidler.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Forstoppelse
Almindelige (1-10%)
Diarré, Halsbrand, Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning
Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1%)
Blødning i mave-tarmkanalen
Åndenød
Hæmning af blodets evne til at størkne
D-vitaminmangel, Mangel på A-vitamin
Knogleskørhed, Ledsmerter
Svimmelhed, Ændring i hudens følesans
Overfølsomhedsreaktioner(herunder nældefeber og hævelse)
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen
  • Der er set, at blodets evne til at størkne nedsættes på grund af nedsat optag af vitamin K (ved længerevarende behandling).
  • A-vitaminmangel kan resultere i natteblindhed.
  • Tilstopning af tarmen er set.

Bør ikke anvendes
  • Ved tilstoppede galdeveje og blodig diarré bør midlet ikke anvendes.
  • Questran® indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Må derfor ikke anvendes af personer med Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning
  • Virker lokalt i tarmen og optages ikke i blodbanen. Midlet binder galdesyrer, som fjernes med afføringen, og dette resulterer i, at kroppens nedbrydning af kolesterol til galdesyrer øges. Kolesterolindholdet i blodet falder således, og herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes. 
  • Virkningen på kolesterolindholdet indtræder sædvanligvis først efter ca. 1 måneds behandling.
  • Virkningen på hudkløe kan forventes efter ca. 1 uge. 



Lægemiddelformer

Pulver til oral suspension, enkeltdosis. 1 pulver indeholder 4 g colestyramin.





Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Questran® kan hæmme optagelsen af en lang række lægemidler fra tarmen:
    • leflunomid (middel mod leddegigt)
    • nicotinsyre (kolesterolnedsættende)
    • blodtyndende midler
    • levothyroxin (stofskiftehormon)
    • digoxin (hjertemiddel)
    • thiazider (vanddrivende midler)
    • epilepsimidler (phenobarbital og valproat)
    • benzylpenicillin, tetracyclin (antibiotika)
    • doxepin (middel mod depression).


    Det tilrådes derfor at indtage midlerne tidsforskudt mindst 1 time før eller 4 timer efter Questran®.
  • Questran® kan desuden nedsætte virkningen af folsyre (B-vitamin), D- vitamin og K-vitamin.
  • Virkningen af mycophenolsyre og mycophenolatmofetil (midler mod afstødning af organer efter transplantationer) kan mindskes af Questran®.
  • Questran® kan påvirke optagelsen af fosfattilskud, der tages som tabletter eller kapsler.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til oral suspension, endosis4 gEuroPharmaDK 50 stk. 300,75
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til oral suspension, endosis4 g2care4 50 stk. (blister) 287,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til oral suspension, endosis4 gParanova Danmark 50 stk. 297,20

Substitution
pulver til oral suspension, endosis 4 g
Questran LocBristol-Myers Squibb Colestyramin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI