Annonce

Qvar Easi-Breathe


Producent: Parallelimport

Indeholder
Qvar Easi-Breathe er et middel mod astma og KOL. Binyrebarkhormon til inhalation.

Virksomme stoffer
Beclometasondipropionat

Anvendelse

Qvar Easi-Breathe anvendes forebyggende mod astmaanfald.

Anvendes endvidere mod KOL.


Doseringsforslag

Findes som inhalationsspray.

Voksne og børn over 6 år

Dosis afhænger af, hvor alvorlig astmaen er. Hvis man ikke før har været i behandling med inhaleret binyrebarkhormon, skal man normalt starte med en lav dosis (100-250 mikrogram i døgnet for voksne og 50-100 mikrogram i døgnet for børn) eller en middel dosis (250-500 mikrogram i døgnet for voksne og 100-200 mikrogram i døgnet for børn).



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Svamp i munden
Halsgener, Hoste, Hæshed
Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1%)
Rysten, Svimmelhed
Sløret syn
Sjældne (0,01-0,1%)
Muskelsammentrækninger i luftrørene
Allergiske reaktioner(herunder alvorlige reaktioner som chok og hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet)
Meget sjældne (under 0,01%)
Allergisk lungebetændelse
Dårligt fungerende binyrebark, Væksthæmning
Fald i knoglemineraltætheden
Rødme, Småblødninger i hud og slimhinder
Grøn stær, Grå stær
Ikke kendt
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon
Adfærdsforstyrrelse, Aggressivitet, Angst, Depression, Hyperaktivitet
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene ses i sjældne tilfælde ved inhalation.
  • Specielt ved behandling i lang tid med høje doser, kan der være risiko for bivirkninger andre steder end luftvejene, bl.a. påvirkning af binyrebarkfunktionen, Cushings syndrom (fx måneformet ansigt, tynde arme og ben, kraftesløshed), fald i knogletætheden og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. Risikoen for disse bivirkninger er langt mindre ved inhalation, end ved binyrebarkhormonbehandling med tabletter eller indsprøjtning.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.


Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.


Virkning
  • Virker lokalt i luftvejene.
  • Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved astma. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
  • Virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
  • Virkningen indtræder først efter flere timer, og den kraftigste virkning ses efter 4-7 dages behandling.


Lægemiddelformer

Inhalationsspray, opløsning. 1 dosis (pust) indeholder 50 mikrogram beclometasondipropionat.



Særlige advarsler
  • For at fjerne rester af midlet i munden efter inhalation skal man skylle munden med vand, som herefter spyttes ud.
  • Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved infektion i luftvejene med svampe eller virus.
  • Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden praktisk betydning.
  • Ved dårligt fungerende lever er der større risiko for, at midlet påvirker resten af kroppen og ikke kun luftvejene.
  • Du bør sørge for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin under behandlingen.
  • Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret binyrebarkhormon bør barnets højde måles ca. en gang årligt.
  • Hvis midlet har virket på ens astma og man pludseligt stopper behandlingen, er der øget risiko for et akut astmaanfald.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ritonavir (middel mod HIV) kan øge risikoen for bivirkninger fra andre steder i kroppen end luftvejene.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 200 doser
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke inhalationsspray, opløsning50 mikrogram/dosisParanova Danmark
Pris i kr. 70,95



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI