Annonce

Ryzodeg®, komb.


Producent: Novo Nordisk

Indeholder
Ryzodeg® er et middel mod diabetes. Kombinationspræparat af langtidsvirkende insulinlignende middel med jævnt fordelt virkning over et døgn samt af hurtigt indsættende og kortvarigt virkende insulinlignende middel. Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Hold øje med blodsukkeret - og reagér om nødvendigt. Vær opmærksom på at tage den rigtige insulinpen. Læs mere.

Virksomme stoffer
Insulin aspart
Insulin degludec

Anvendelse

Ryzodeg® anvendes til behandling af:

  • Diabetes type 1
  • Diabetes type 2.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden.

  • Dosis fastsættes individuelt af lægen.
  • Du tager selv dine indsprøjtninger.

Diabetes 1

  • Voksne og børn over 2 år. Individuel dosering.
  • Dosis tages 1-2 gange i døgnet sammen med et hovedmåltid. Ved dagens andre måltider tages et hurtigt indsættende insulin.

Diabetes 2

  • Voksne. Individuel dosering med startdosis på 10 E.
  • Børn over 2 år. Individuel dosering.
  • Dosis tages 1-2 gange i døgnet enten alene, sammen med tabletter mod diabetes eller sammen med anden insulin i forbindelse med et hovedmåltid.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min)



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Lavt blodsukker
Almindelige (1-10%)
Reaktioner på indstiksstedet
Ikke almindelige (0,1-1%)
Væskeophobning i fx arme og ben
Sjældne (0,01-0,1%)
Overfølsomhed

For stor dosis i forhold til behovet:

  • Ved for stor dosis i forhold til behovet falder blodsukkeret for meget, hvilket kan give symptomer som fx svimmelhed, koldsved, varmefornemmelse, hovedpine, hjertebanken og evt. hjertekrampe.
  • Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da symptomerne på dette tidspunkt kan fjernes ved at spise sukker.
  • En videreudvikling af for stor dosis kan medføre kramper og bevidstløshed (insulinchok), som kan behandles med glucagon(1450).
  • Symptomerne optræder især, hvis måltidet udskydes eller i forbindelse med hårdt fysisk arbejde. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter arbejdet.


Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Behandling kan fortsættes under graviditet efter aftale med lægen. Da insulinbehovet ofte ændres under graviditeten, er det vigtigt med hyppige kontrolbesøg hos lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen.
  • Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogendepoter, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen.
  • Diabetikere har mangel på insulin. Mange må derfor have tilført insulin for at få normaliseret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen.
  • Halveringstid i blodet (T½) er over 24 timer.


Lægemiddelformer
  • Ryzodeg® 100, FlexTouch®, injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 1 ml indeholder 100 E insulin degludec/insulin aspart i forholdet 70/30.
  • Ryzodeg® 100, Penfill®, injektionsvæske, opløsning i cylinderampul. 1 ml indeholder 100 E insulin degludec/insulin aspart i forholdet 70/30.
  • Hver pen/cylinderampul indeholder i alt 3 ml injektionsvæske.


Særlige advarsler

Ryzodeg® skal anvendes med forsigtighed:

  • Anvendes med forsigtighed til børn, især i alderen 2-5 år, da de har øget risiko for at få lavt blodsukker.
  • Alkohol kan øge virkningen af insulin.
  • Du bør kontakte din læge før rejse mellem forskellige tidszoner, da du evt. skal indtage insulin og mad på andre tidspunkter end sædvanligvis.
  • Anden samtidig sygdom, især infektioner og feber, forøger normalt behovet for insulin.
  • Hvis du samtidig har sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse, skjoldbruskkirtel, nyrer eller lever, eller er ældre kan det være nødvendigt at ændre insulindosis.
  • Hvis du skifter til en anden type insulin, kan det medføre, at de sædvanlige tidlige advarselssymptomer på nedsat sukkerniveau i blodet (hypoglykæmi) kan ændres eller blive mindre udtalte end de med den tidligere insulin.

Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel.

Typiske fejl:

  • Forveksling af dosis mellem hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Medfører alvorligt for lavt blodsukker og der er set tilfælde af insulinshock
  • Forveksling af morgen- og aftendosis. Medfører alvorligt for lavt blodsukker
  • Der gives dobbelt dosis. Medfører alvorligt for lavt blodsukker.

Læs mere om fejl med Ryzodeg® på pro.medicin.dk under "Typiske alvorlige fejl".

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
  • MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan øge virkningen af Ryzodeg®.  
  • Store doser binyrebarkhormon kan nedsætte virkningen af Ryzodeg®.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt) kan i sjældne tilfælde medføre for lavt blodsukker.
  • Pioglitazon (middel mod diabetes 2) kan sammen med insulin øge risikoen for hjertesvigt. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 5 x 3 ml (Orifarm)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl. i pen100 E/ml
Pris i kr. 917,00
Pakning 5 x 3 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl. i pen100 E/ml
Pris i kr. 918,65
Pakning 5 x 3 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl. i cylinderampul100 E/ml
Pris i kr. 918,65



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI