Annonce

Salbutamol "Teva"


Producent: TEVA

Indeholder
Salbutamol "Teva" er et middel mod astma og KOL. Beta2-stimulerende middel.

Virksomme stoffer
Salbutamol

Anvendelse

Salbutamol "Teva" anvendes forebyggende mod astmaanfald umiddelbart før aktivitet, der evt. kan udløse et anfald.

Anvendes endvidere ved KOL.


Doseringsforslag

Findes som inhalationsvæske.

Voksne og børn over 12 år

Sædvanligvis 2,5-10 mg 4-6 gange i døgnet.

Børn under 12 år 

Sædvanligvis 0,1-0,2 mg pr. kg legemsvægt.

Bemærk: 

Inhalationsvæsken inhaleres ved hjælp af forstøverapparat (nebulisator).



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Hurtig puls
Hovedpine, Rysten
Ikke almindelige (0,1-1%)
Svimmelhed, Uro og rastløshed
Sjældne (0,01-0,1%)
For lidt kalium i blodet, Forhøjet blodsukker
Meget sjældne (under 0,01%)
Hjerterytmeforstyrrelser, Lavt blodtryk, Muskelsammentrækninger i luftrørene
Besvimelsesanfald
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner(anafylaktisk chok)
Ikke kendt
For meget mælkesyre i blodet

I enkelte tilfælde er set muskelsammentrækninger i luftrørene ved inhalationsbehandling.



Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Midler til inhalation kan anvendes. Øvrige lægemiddelformer må ikke anvendes.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse af inhalationspulver, -spray og -væske er tilladt i de anbefalede doser - dvs. højst 1.600 mikrogram i døgnet.

Anvendelse af andre lægemiddelformer med salbutamol (fx oral opløsning) medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Virker ved at udvide luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne. Virkningen indtræder efter 5-10 minutter og varer 4-6 timer.
  • Ved truende for tidlig fødsel hæmmes sammentrækningerne af livmoderen.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 4-6 timer.


Lægemiddelformer

Inhalationsvæske til nebulisator, opløsning (ampuller). 1 ml indeholder 1 mg salbutamol (som sulfat).



Særlige advarsler
  • Forsigtighed ved hjerte-karsygdomme (fx forstyrrelse af hjerterytmen, hjertekrampe, sygdom i hjertemuskulaturen, forsnævring af hjerteklapperne, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, udposning af pulsåre)
  • Forsigtighed ved forhøjet stofskifte.
  • Diabetes.
  • Forsigtighed hvis man har risiko for for lavt kaliumniveau i blodet (kan fx ses ved svær akut astma eller behandling med binyrebarkhormoner eller vanddrivende midler).


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Visse beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) kan nedsætte virkningen af Salbutamol.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted inhalationsvæske til nebulisator1mg/ml 60 x 2,5 ml 152,10

Substitution
inhalationsvæske til nebulisator 1mg/ml


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI