Annonce

Sertralin "Teva"


Producent: TEVA

Indeholder
Sertralin "Teva" er et middel mod depression. SSRI.

Virksomme stoffer
Sertralin

Anvendelse
  • Sertralin "Teva" anvendes til behandling af depression.
  • Midlet anvendes desuden ved angst for samvær med andre (socialfobi), panikangst, stress efter ulykker eller lign. voldsomme hændelser (posttraumatisk stresstilstand (PTSD)) samt tvangsforestillinger og -handlinger (obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)).

Dosering

Findes som tabletter.

Depression

Voksne. Sædvanligvis 50 mg 1 gang i døgnet. Efter en uge kan dosis øges med 50 mg ad gangen med mindst 1 uges mellemrum. Højeste døgndosis er 200 mg. 

Panikangst, socialfobi og posttraumatisk stresstilstand (PTSD)

Begyndelsesdosis. 25 mg 1 gang i døgnet. Dosis kan øges til 50 mg i døgnet efter én uge og derefter med 50 mg ad gangen med mindst 1 uges mellemrum. Højeste døgndosis er 200 mg.

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

  • Voksne og børn over 13 år. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 50 mg 1 gang i døgnet. Efter en uge kan dosis øges med 50 mg ad gangen med mindst 1 uges mellemrum. Højeste døgndosis er 200 mg. 
  • Børn 6-13 år. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 25 mg 1 gang dgl. Efter 1 uge kan dosis øges til 50 mg 1 gang i døgnet og derefter med 50 mg ad gangen med mindst 1 uges mellemrum. Højeste døgndosis er 200 mg.


Mulige bivirkninger
Mange af bivirkningerne optræder sædvanligvis kun i begyndelsen af behandlingen.
Meget almindelige (over 10%)
Træthed
Diarré, Kvalme, Mundtørhed
Døsighed, Hovedpine, Svimmelhed, Søvnløshed
Almindelige (1-10%)
Feber, Kraftesløshed, Nedsat eller øget appetit, Utilpashed, Vægtøgning, Øget risiko for ulykker
Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning, Smagsforstyrrelser
Halsbetændelse, Høfeber
Hedeture
Ledsmerter, Muskelsmerter, Rygsmerter, Smerter i brystkassen
Angst, Bevægeforstyrrelser, Depression, Gaben, Koncentrationsbesvær, Mareridt, Nervøsitet, Rysten, Tænderskæren, Uro og rastløshed, Uvirkeligheds- eller fremmedfølelse over for egen person/eget udseende eller dele af ens krop, Ændring i hudens følesans, Øget muskelspænding
Hududslæt, Øget svedtendens
Luftvejsinfektion
Menstruationsforstyrrelser, Nedsat sexlyst, Rejsningsproblemer
Synsforstyrrelser, Tinnitus
Ikke almindelige (0,1-1%)
Blødning fra mave-tarmkanalen, Huller i tænderne, Sygdom i tungen
Forhøjet blodtryk, Hjertepåvirkning, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Væskeophobning i fx arme og ben, Åndenød
Tendens til blødninger
Nedsat stofstifte
Muskelsvaghed
Aggressivitet, Besvimelsesanfald, Gangforstyrrelser, Hallucinationer, Hukommelsesbesvær, Koordinationsbesvær, Kramper, Migræne, Nedsat følesans, Opstemthed, Psykoser, Selvmordstanker eller -adfærd, Sløvhed, Talebesvær, Tankeforstyrrelser
Betændelse i huden, Hårtab, Småblødninger i hud og slimhinder, Væskeophobning i ansigtet
Allergiske reaktioner(sæsonbetinget), Overfølsomhed
Blod i urinen, Blødning fra skeden, Godartede knuder, Manglende vandladning, Seksuelle forstyrrelser, Ufrivillig vandladning, Vandladningsbesvær
Hævelse omkring øjnene, Øresmerter
Sjældne (0,01-0,1%)
Afhængighed af midlet
Betændelse i bugspytkirtlen, Betændelse i nedre del af tyktarmen, Brok, Leverpåvirkning(herunder leverbetændelse, gulsot og dårligt fungerende lever), Mundbetændelse
Blodprop i hjertet, Hivende vejrtrækning, Hjertebanken*, Langsom puls, Lokal blodmangel i fx arme og ben, Lungesygdom, Nedsat vejrtrækning, Påvirkning af ekg(herunder forlænget QT-interval*), Sammentrækninger af blodårer i hjernen, Sammentrækninger i strubemuskulaturen
Betændelse i lymfekirtler, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Diabetes, For lidt natrium i blodet, For meget kolesterol i blodet, Forhøjet blodsukker, Lavt blodsukker, Udvikling af bryster hos mænd, Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet
Nedbrydning af muskelvæv, Øget risiko for knoglebrud
Forstyrrelser i sammenhængen mellem fx identitet og hukommelse eller sanseoplevelser og erkendelse, Koma, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring, Motorisk uro, Selvmordstanker, Serotoninsyndrom, Ufrivillige rykkende bevægelser, Øget følesans
Alvorlige hudreaktioner, Betændelse i hårsæk, Hududslæt med blæredannelse, Overfølsomhed over for sollys
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Betændelse i og omkring skeden, Betændelseslignende hudreaktion på penis, Langvarig smertefuld erektion, Nedsat urinproduktion
Blødning i øjet, Dobbeltsyn, Forskellige pupilstørrelser, Grøn stær
Ikke kendt
Vedvarende krampe i tyggemusklen

* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

  • Serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand) og malignt neuroleptikasyndrom (bl.a. muskelstivhed, ufrivillige bevægelser i arme og ben, rystelser, forvirring, tale- og synkebesvær, høj feber, ustabilt blodtryk) er forekommet ved anvendelse af SSRI-midler. Begge tilstande kan være alvorlige og kræver hurtig lægehjælp. Risikoen forøges ved samtidig brug af en række andre midler, herunder andre midler mod depression, visse midler mod migræne og midler mod psykoser.
  • Visse bivirkninger som fx træthed og søvnforstyrrelser kan være vanskelige at skelne fra selve sygdommen.


Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Man har kendskab til flere tusinde gravide, som har været behandlet i de første 3 måneder af graviditeten, uden der er opstået fosterskade. Der kan dog være en lille risiko for, at barnet kan have forhøjet blodtryk i lungekredsløbet med åndenød, hurtig vejrtrækning og blålig hud og læber.

Hvis man bliver behandlet sidst i graviditeten, kan barnet være påvirket efter fødslen. I langt de fleste tilfælde ses lette symptomer (gråd, rystelser og besvær med at die og sove), der forsvinder af sig selv. I enkelte sjældne tilfælde kan symptomerne være mere alvorlige med kramper og vejrtrækningsbesvær.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Det er kun meget små mængder af Sertralin "Teva", der er i modermælk, og derfor kan Sertralin "Teva" formentlig anvendes. Spørg dog altid din læge til råds, hvis du ammer og tager Sertralin "Teva".



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.


Virkning

Virker ved at øge mængden af signalstoffet serotonin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Reguleringen af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.

Den fulde virkning ved depression kan forventes efter 3-4 ugers behandling.

Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 26 timer.



Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg (delekærv) eller 100 mg (delekærv) sertralin (som hydrochlorid).



Særlige advarsler
  • Mulig øget risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. I de første uger af behandlingen og ved ændringer af dosis skal man være opmærksom på tegn på evt. selvmordstanker eller selvmordsadfærd hos alle - særligt ved symptomer på angst eller hvis der tidligere har været tilfælde af selvmordsadfærd.
  • Hos børn og unge under 18 år ses en øget risiko for både selvmordsadfærd og aggressivitet. Midlet bør kun bruges til børn og unge under 18 år ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) og behandlingen skal så varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

    Ved langtidsbehandling af børn, bør fysisk og psykisk udvikling kontrolleres jævnligt. Man bør desuden have særlig opmærksomhed på tegn på selvmordsadfærd.
  • Ved behandling mod panikangst kan angsten midlertidigt blive værre i starten af behandlingen.
  • Ved skizofreni kan de psykotiske symptomer forværres.
  • Ved langtidsbehandling af børn, bør fysisk og psykisk udvikling kontrolleres jævnligt.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • Grøn
    • Dårligt fungerende lever (bør helt undgås ved meget dårligt fungerende lever)
    • Epilepsi og nedsat krampetærskel
    • Mani
    • Øget tendens til blødning
    • Øget risiko for nedsat natriumindhold i blodet
    • Samtidig behandling med Elektrostimulation (ECT).
  • Ved tegn på mani, kramper eller forværring af epilepsi skal behandlingen stoppes.
  • Antidepressive midler af SSRI-typen kan muligvis mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er dog også set ved ubehandlet depression.
  • Risiko for påvirkning af blodsukkeret, hvis man lider af diabetes.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
  • Grapefrugtjuice kan øge virkningen og bør undgås under behandlingen.
  • Kan forstærke alkohols påvirkning af bevidsthed og motorik, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel og betjening af maskiner.
  • Ved ophør af behandling skal dosis nedsættes gradvis (normalt over mindst 4 uger). Ved pludseligt ophør er der risiko for ophørssymptomer som fx svimmelhed, rysten, kvalme, søvnløshed og træthed.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Samtidig behandling med sumatriptan (migrænemiddel) eller lithium (middel mod manier) kan medføre bivirkninger.
  • Sertralin "Teva" bør ikke tages, hvis man er i behandling med pimozid (middel mod psykoser), MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) eller hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med isocarboxazid (en MAO-hæmmer).
  • Samtidig brug af visse andre midler mod depression (andre SSRI- midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (se bivirkninger).
  • En række andre midler kan muligvis øge eller nedsætte virkningen af Sertralin "Teva". Det gælder bl.a. visse midler mod infektioner, visse svampemidler, visse midler mod HIV og visse hjertemidler.
  • Der er risiko for øget tendens til blødninger, hvis man samtidig tager midler, der kan påvirke blodets størkningsevne (fx NSAID-midler mod smerter).
  • Specielt ved høje doser kan sertralin øge virkningen af en række andre midler - bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser og visse andre midler mod depression (tricykliske antidepressive midler).
  • Hvis man samtidig tager warfarin (blodfortyndende middel), kan det være nødvendigt, at justere doseringen af warfarin.
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan ændre virkningen af Sertralin "Teva".
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter50 mg 30 stk. (blister) 43,75
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter50 mg 100 stk. (blister) 39,50
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter100 mg 30 stk. (blister) 135,95
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter100 mg 100 stk. (blister) 135,95

Substitution
filmovertrukne tabletter 50 mg
ZoloftPfizer Sertralin
Sertralin "Hexal"HEXAL Sertralin
Sertralin "KRKA"KRKA Sertralin
Sertralin "Orion"Orion Pharma Sertralin
Sertralin "Accord"Accord Sertralin
filmovertrukne tabletter 100 mg
ZoloftPfizer Sertralin
Sertralin "Hexal"HEXAL Sertralin
Sertralin "KRKA"KRKA Sertralin
Sertralin "Orion"Orion Pharma Sertralin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI