Annonce

Simvastatin "KRKA"


Producent: KRKA

Indeholder
Simvastatin "KRKA" er et kolesterolsænkende middel. Statin.

Virksomme stoffer
Simvastatin

Anvendelse

Simvastatin "KRKA" anvendes ved forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sænke patientens kolesteroltal. Anvendes som et af flere tiltag til at forebygge pludselige hjerte-kar-sygdomme (fx blodprop i hjertet).


Dosering

Findes som tabletter.

Voksne. 

Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 10 mg som engangsdosis om aftenen.

Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 20-40 mg i døgnet. Der må højst tages 80 mg i døgnet.

Børn over 10 år og unge med lidelsen heterozygot familiær hyperkolesterolæmi. 

Individuel dosering. Sædvanligvis 10-40 mg i døgnet. Der skal gå mindst 4 uger mellem ændringer i dosis.



Mulige bivirkninger
Korttidsbivirkninger er få og sjældne.
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Mavesmerter
Blodmangel
Muskelsygdom, Nedbrydning af muskelvæv
Nervebetændelse fx på arme og ben, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans
Hårtab
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner
Meget sjældne (under 0,01%)
Dårligt fungerende lever
Hukommelsesbesvær
Ikke kendt
Lungesygdom
Muskelsygdom med bl.a. muskelsvaghed*
Depression
Rejsningsproblemer

Kan vare ved, efter man har stoppet behandlingen.

  • Muskelbivirkninger ses oftere ved høje doser på 80 mg simvastatin.

Bør ikke anvendes
  • Bør ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.
  • Må ikke tages sammen med en række midler, der kan øge risikoen for alvorlige muskelbivirkninger.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 12 timers karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Ingen karantæne ved donation i form af plasmaferese.



Virkning
  • Virker ved at hæmme dannelsen af kolesterol, så kolesterolindholdet i blodet falder. Herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes. 
  • Maksimal virkning nås efter 4 ugers behandling.
  • Halveringstiden I blodet (T½) er ca. 2 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg (delekærv), 20 mg (delekærv) eller 40 mg (delekærv) simvastatin.



Særlige advarsler
  • Statiner kan øge blodsukkeret og medføre øget risiko for udvikling af diabetes - særligt hvis man allerede er i risikogruppen for at få diabetes. Hvis man er i risikogruppen (fx er overvægtig eller har øget mængde sukker i blodet), bør man løbende kontrolleres hos lægen.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved tendens til alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse), hvor man skal til kontrol hos lægen før behandlingen startes. Ved uforklarlige muskelsmerter - specielt hvis man også er utilpas eller har feber - skal man kontakte lægen.
  • Der er set overrepræsentation af muskelbivirkninger hos kinesiske patienter. Midlet skal anvendes med forsigtighed og med lavest mulige dosis, hvis man er af asiatisk herkomst.
  • Leverfunktionen bør kontrolleres ved hjælp af blodprøver, før behandlingen begyndes samt med jævne mellemrum under behandlingen. Desuden forsigtighed ved stort alkoholforbrug eller tidligere leversygdom.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.
  • Doser over 10 mg i døgnet bør anvendes med forsigtighed ved meget dårligt fungerende nyrer.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

Samtidig behandling med en række andre midler øger risikoen for alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse). Det gælder bl.a.:

  • Amlodipin (middel mod forhøjet blodtryk)
  • Ciclosporin (middel ved organtransplantation)
  • Erythromycin, clarithromycin og fusidin (antibiotika)
  • Itraconazol, fluconazol, posaconazol og voriconazol (svampemidler)
  • Amiodaron, diltiazem og verapamil (hjertemidler)
  • Visse midler mod HIV
  • Elbasvir og grazoprevir (midler mod leverbetændelse)
  • Fibrater og nicotinsyre (andre kolesterolsænkende midler)
  • Ticagrelor (blodpladehæmmende middel).

Visse af disse midler må ikke anvendes samtidig med simvastatin (itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat, proteasehæmmere mod HIV, gemfibrozil, ciclosporin og normalt fusidin), mens andre kan bruges, hvis dosis af simvastatin nedsættes.

Hvis der under behandlingen opstår muskelsmerter, muskelømhed eller muskelsvaghed skal lægen kontaktes.

Andre kolesterolnedsættende midler (anionbyttere) hæmmer optagelsen af Simvastatin "KRKA" fra tarmen, og Simvastatin "KRKA" skal derfor tages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere.

Rifampicin (antibiotika) kan nedsætte virkningen af Simvastatin "KRKA".

Simvastatin "KRKA" kan øge virkningen af blodfortyndende medicin.


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter10 mg 30 stk. (blister) 45,20
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter10 mg 100 stk. (blister) 45,20
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter20 mg 30 stk. (blister) 69,55
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter20 mg 100 stk. (blister) 39,75
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter40 mg 30 stk (blister) 79,05
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter40 mg 100 stk. (blister) 57,35

Farvestoffer
Titandioxid (E171)

Substitution
filmovertrukne tabletter 10 mg
Simvastatin "Sandoz"Sandoz Simvastatin
Simvastatin "Orion"Orion Pharma Simvastatin
Simvastatin "Actavis"Actavis Simvastatin
Simvastatin "Stada"Stada Simvastatin
filmovertrukne tabletter 20 mg
ZocorMSD Simvastatin
Simvastatin "Sandoz"Sandoz Simvastatin
Simvastatin "Teva"TEVA Simvastatin
Simvastatin "Orion"Orion Pharma Simvastatin
Simvastatin "Actavis"Actavis Simvastatin
Simvastatin "Stada"Stada Simvastatin
filmovertrukne tabletter 40 mg
ZocorMSD Simvastatin
Simvastatin "Sandoz"Sandoz Simvastatin
Simvastatin "Teva"TEVA Simvastatin
Simvastatin "Orion"Orion Pharma Simvastatin
Simvastatin "Actavis"Actavis Simvastatin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI