Annonce

Surgamyl®


Producent: sanofi

Indeholder
Surgamyl® er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Virksomme stoffer
Tiaprofensyre

Anvendelse

Surgamyl® anvendes til behandling af gigtsygdomme. Midlet dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.


Dosering

Findes som tabletter.

  • Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (300 mg) 2 gange i døgnet.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Mavesmerter
Almindelige (1-10%)
Betændelse i mavens slimhinde, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme, Opkastning
Astma
Svimmelhed
Hudkløe, Hududslæt, Nældefeber
Blærebetændelse
Ikke kendt
Blødning eller hul i mave-tarmkanalen, Blødning fra mave-tarmkanalen, Leverpåvirkning, Mundbetændelse, Opkastning af blod
Blodmangel, Tendens til blødninger, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Betændelsestilstand i nyren, Blod i urinen
Tinnitus

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Graviditet
Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Ingen karantæne ved donation i form af plasmaferese.



Virkning
  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Den kraftigste virkning indtræder 1-2 timer efter indtagelsen.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 1,5-2,5 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 300 mg (delekærv) tiaprofensyre.





Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Surgamyl® kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
  • Surgamyl® kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Surgamyl® må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter300 mg 20 stk. (blister) 125,55



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI