Annonce

Surlid®


Producent: sanofi

Indeholder
Surlid® er et antibiotikum. Makrolid.

Virksomme stoffer
Roxithromycin

Anvendelse

Surlid® anvendes til behandling af infektioner med bakterier, som kan påvirkes af roxithromycin, fx:

  • luftvejsinfektioner hos personer, der er overfølsomme over for penicillin
  • klamydia
  • visse typer af lungebetændelse
  • mellemørebetændelse
  • alvorlige tilfælde af bumser.

Dosering

Findes som tabletter.

Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.

Voksne og børn med legemsvægt over 40 kg

  • Sædvanligvis 300 mg i døgnet fordelt på 1 eller 2 doser.

Bemærk:

  • Dosis skal tages mindst 15 minutter før et måltid.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning
Hovedpine, Svimmelhed
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1%)
Alvorlig hudreaktion
Tinnitus
Ikke kendt
Betændelse i bugspytkirtlen, Blodig diaré, Leverbetændelse, Tyktarmsbetændelse, Tyktarmsbetændelse pga. Clostridium difficile
Hjertebanken, Hjerterytmeforstyrrelser, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Påvirkning af ekg
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Forvirring, Hallucinationer, Ændring i hudens følesans
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Småblødninger i hud og slimhinder
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Infektion med resistente bakterier eller svampe*
Høretab, Sløret syn, Synsforstyrrelser

* Ved langtidsbehandling kan der forekomme nye infektioner med resistente bakterier eller svampe.


Bør ikke anvendes

Surlid® bør ikke anvendes ved:

  • Overfølsomhed over for makrolider
  • Meget dårligt fungerende lever.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved at hæmme bakteriernes stofskifte og dermed deres formering.
  • Optimal virkning opnås ved at tage tabletterne mindst 15 minutter før et måltid.
  • Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 12 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg eller 300 mg roxithromycin.



Særlige advarsler

Surlid® skal anvendes med forsigtighed:

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Surlid® er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Du vil ofte mærke en bedring allerede efter to døgn, men du skal fortsætte behandlingen efter lægens anvisning.
  • Ved forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, hjerterytmeforstyrrelser eller påvirkning af ekg.
  • Nyre- og leverfunktion samt blodværdier kontrolleres ved behandling i mere end 14 dage.
  • Ved dårligt fungerende lever.
  • Voldsom diarré under behandling med Surlid® kan være tegn på pseudomembranøs colitis, som er en alvorlig betændelsestilstand i tarmen. I tilfælde af voldsom diarré skal du derfor straks kontakte din læge, fordi du skal stoppe med at tage Surlid®, hvis den voldsomme diarré skyldes pseudomembranøs colitis. I denne situation må du ikke tage stoppende midler mod diarré.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Surlid® må ikke tages, hvis man er i behandling med:
    • ergotamin (migrænemiddel)
    • pimozid (middel mod psykoser)
    • visse stoppende midler mod diarré.
  • Ved samtidig brug af statiner (kolesterolsænkende midler) er der risiko fx nedbrydning af muskelvæv, og derfor undersøges for tegn og symptomer på muskelsygdomme under evt. samtidig behandling med statiner.
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der påvirker ekg.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter150 mg 20 stk. (blister) 65,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter300 mg 10 stk. (blister) 44,00

Farvestoffer
Titandioxid (E171)

Substitution
filmovertrukne tabletter 150 mg
Roxithromycin "Orifarm"Orifarm Generics Roxithromycin
RoximstadStada Roxithromycin
filmovertrukne tabletter 300 mg
Roxithromycin "Orifarm"Orifarm Generics Roxithromycin
RoximstadStada Roxithromycin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI