Annonce

Targin depottabletter, komb.

depottabletter

N02AA55

Virksomme stoffer

Anvendelse

Targin er et middel, der anvendes ved moderate til stærke kroniske smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige.
Midlet er ikke egnet til behandling af akutte smerter.

Doseringsforslag

Findes som depottabletter.

  • Dosis er individuel og afhænger af smerternes art og sværhedsgrad.
  • Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 tablet (5+2,5 mg) 2 gange i døgnet. Dosis kan evt. stige efter behov.
  • Ældre. Dosis bør nedsættes.


Bemærk:

  • Depottabletterne skal synkes hele. 
  • Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
  • Depottablettens hårde kerne kan i nogle tilfælde udskilles med afføringen.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Hikke, Kvalme, Luft fra tarmen, Mundtørhed, Opkastning.
Kraftesløshed.
Nedsat appetit.
Svimmelhed, Hovedpine.
Humørsvingninger, Døsighed, Søvnløshed.
Smertefuld vandladning.
Hudkløe, Hudreaktioner, Øget svedtendens.
Hedeture.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hjertekrampe.
Høretab.
Nedsat funktion af kønskirtlerne.
Synsforstyrrelser.
Mundbetændelse, Tarmslyng.
Søvnlignende sløvhedstilstand.
Overfølsomhed.
Væskemangel.
Kramper, Muskelkramper, Øget muskelspænding.
Koordinationsbesvær, Migræne, Rysten, Ufrivillige langsomme bevægelser.
Angst, Depression, Forvirring, Koncentrationsbesvær, Nervøsitet, Talebesvær, Uro og rastløshed.
Åndenød.
Besvimelsesanfald, Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blødning fra mave-tarmkanalen, Tandgener.
Ophobning af galde.
Afhængighed af midlet.
Ikke kendt.Abstinenser, Tilvænning.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Sløvhed, Ændring i hudens følesans.
Aggressivitet, Hallucinationer, Opstemthed.
Manglende vandladning.
Rejsningsproblemer, Udebleven menstruation.
Nedsat vejrtrækning, Pauser i vejrtrækningen under søvn.

* Kan opstå hvis du pludselig afbryder behandlingen.

** Alkoholmisbrug, tobaksrygning og psykisk sygdom (fx svær depression, angst og personlighedsforstyrrelser) eller samtidig brug af psykofarmaka (fx sovemedicin) kan øge risikoen for afhængighed. Rådføring med en misbrugsspecialist kan overvejes.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes

  • alvorlige vejrtrækningsproblemer
  • forstoppelse eller tarmslyng.

Særlige advarsler

  • Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Bør undgås ved svær overfølsomhed for andre stærke smertestillende midler, som fx morfin
  • Forsigtighed ved forstørret prostata, da vandladningen kan gå i stå.
  • Forsigtighed ved nedsat stofskifte, betændelse i bugspytkirtlen eller ved forhøjet tryk i hjernen.
  • Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.
  • Bør undgås ved svær overfølsomhed for andre stærke smertestillende midler, som fx morfin.

Bemærk der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel:
Der er set flere eksempler på:

  • At der er givet almindelig dosis til borgere med nedsat nyrefunktion. Det giver overdosering, da medicinen udskilles via nyrerne.
  • At der er givet for høj dosis fx pga. dobbeltdosering og forveksling af medicinens styrke.

Overdosering kan medføre nedsat vejrtrækning og i værste fald død.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Targin sløvende virkning.
  • Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Targin sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Targin kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser.
  • Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Advarselstrekanten viser, at medicinen virker sløvende, og at den kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Hvis midlet påvirker din evne til at køre bil eller andet motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med promillekørsel og skal undgås. Hvis du er i behandling med dette middel, skal din læge vurdere, om du må køre bil, se mere i Vejledning om helbredskrav til kørekort.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Schengenattest (pillepas)

Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

Oxycodon

  • Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte.
    Oxycodon er et morfinlignende middel, som ligner morfin både med hensyn til virkning og til bivirkninger. Virkningen varer ca. 12 timer.

Naloxon

  • Modvirker den forstoppelse, der opstår ved brug af stærk smertestillende medicin.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder

  • 5 mg oxycodonhydrochlorid og 2,5 mg naloxonhydrochlorid
  • 10 mg oxycodonhydrochlorid og 5 mg naloxonhydrochlorid
  • 20 mg oxycodonhydrochlorid og 10 mg naloxonhydrochlorid
  • 40 mg oxycodonhydrochlorid og 20 mg naloxonhydrochlorid.

Hjælpestoffer

Farve:

Brilliant Blue FCF (E133) : depottabletter 5+2,5 mg
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : depottabletter 40+20 mg, depottabletter 20+10 mg, depottabletter 20+10 mg
Titandioxid (E171) : depottabletter 5+2,5 mg, depottabletter 40+20 mg, depottabletter 10+5 mg, depottabletter 20+10 mg, depottabletter 10+5 mg

Andre:

Lactose : depottabletter 5+2,5 mg, depottabletter 40+20 mg, depottabletter 10+5 mg, depottabletter 20+10 mg, depottabletter 20+10 mg, depottabletter 10+5 mg
Macrogoler : depottabletter 5+2,5 mg, depottabletter 40+20 mg, depottabletter 10+5 mg, depottabletter 20+10 mg, depottabletter 20+10 mg, depottabletter 10+5 mg

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)depottabletter 5+2,5 mg28 stk. (blister)147,95
(Recept)depottabletter 10+5 mg28 stk. blister)255,10
(Recept)depottabletter 20+10 mg28 stk. (blister)465,10
(Recept)depottabletter 5+2,5 mg98 stk. (blister)466,35
(Recept)depottabletter 40+20 mg98 stk. (blister)2.902,00
(Recept)depottabletter 10+5 mg98 stk. (blister)572,45
(Recept)depottabletter 20+10 mg98 stk. (blister)1.228,35
(Recept)depottabletter 20+10 mg100 stk. (blister)1.178,00
(Recept)depottabletter 10+5 mg100 stk. (blister)535,25

Substitution

Foto og identifikation

depottabletter 5+2,5 mg
PrægOXN, 5
KærvIngen kærv
Farveblå
Mål i mm.4,6 x 9,5
depottabletter 5+2,5 mg
depottabletter 10+5 mg
PrægOXN, 10
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.4,6 x 9,5
depottabletter 10+5 mg
depottabletter 20+10 mg
PrægOXN, 20
KærvIngen kærv
Farvelyserød
Mål i mm.4,6 x 9,5
depottabletter 20+10 mg
depottabletter 40+20 mg
PrægOXN, 40
KærvIngen kærv
Farvegul
Mål i mm.6 x 14
depottabletter 40+20 mg

Revisionsdato

ti. 11. apr. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI