Annonce

Tenofovir disoproxil "Sandoz"


Producent: Sandoz

Indeholder
Tenofovir disoproxil "Sandoz" er et middel mod HIV og kronisk virusleverbetændelse (hepatitis B). Reverse transcriptase-hæmmere.

Virksomme stoffer
Tenofovirdisoproxil

Anvendelse

Tenofovir disoproxil "Sandoz" anvendes sammen med andre lægemidler:

  • Til behandling af HIV-infektion
  • Ved visse former for kronisk leverbetændelse (hepatitis B).

Må kun udleveres fra sygehus.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne og børn over 12 år med legemsvægt over 35 kg. 245 mg 1 gang i døgnet.

Til børn 2-12 år og til patienter med nedsat nyrefunktion findes præparat med granulat og tabletter med lavere styrke.

Bemærk:

  • Tages bedst sammen med et måltid.
  • Bør synkes hele.
  • Kan knuses og opløses i mindst 100 ml vand, appelsinjuice eller druesaft, som straks drikkes.
  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mindst 12 timer til tidspunktet for næste dosis.
    • Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min)



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Kraftesløshed
Diarré, Kvalme, Opkastning
Svimmelhed
Hududslæt
Almindelige (1-10%)
Træthed
Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Oppustethed
Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1%)
Betændelse i bugspytkirtlen
For lidt kalium i blodet
Muskelsvaghed, Nedbrydning af muskelvæv
Påvirkning af nyrerne
Sjældne (0,01-0,1%)
Leverbetændelse
For meget mælkesyre i blodet
Kalktab i knoglerne med knoglesmerter og evt. knoglebrud, Muskelsygdom
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Akut nyresvigt, Nefrogen diabetes insipidus - lidelse med udskillelse af store mængder urin og deraf følgende øget tørst og stort væskeindtag, Nyrebetændelse, Nyresvigt

Kombinationsbehandling af HIV kan medføre øget legemsvægt og fedtindhold i blodet.



Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.


Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved HIV-infektion ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig. Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
  • Virker ved hepatitis B ved at hæmme enzymet polymerase, som er nødvendigt, for at virus i levercellerne kan dele sig.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 12-18 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 245 mg tenofovirdisoproxil.



Særlige advarsler
  • Nyrernes funktion kontrolleres ved blodprøvetagning før behandlingsstart og derefter regelmæssigt:
    • efter 2-4 ugers behandling
    • efter 3 måneders behandling
    • derefter hver 3.-6. måned.
    • hyppigere kontrol ved:
      • risiko for dårligt fungerende nyrer
      • samtidig behandling med visse gigtmidler i høje doser eller visse HIV-midler.
  • Bør ikke anvendes ved knogleskørhed med høj risiko for knoglebrud.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Tenofovir disoproxil "Sandoz" kan nedsætte virkningen af atazanavir (middel mod HIV).
  • Samtidig behandling med visse gigtmidler i høje doser eller visse HIV-midler kræver meget hyppig kontrol af nyrernes funktion.
  • Visse midler mod leverbetændelse (ledipasvir, sofosbuvir og velpatasvir) forøger virkningen af Tenofovir disoproxil "Sandoz", og samtidig brug af disse kræver hyppig kontrol af nyrernes funktion.
  • Virkningen af Tenofovir disoproxil "Sandoz" påvirkes af række lægemidler og bør ikke anvendes samtidig med, fx andre midler mod smitsom leverbetændelse (hepatitis B), som indeholder tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller adefovirdipivoxil.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A filmovertrukne tabletter245 mg 30 stk. 2.045,60

Farvestoffer
Titandioxid (E171)

Substitution
filmovertrukne tabletter 245 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI